tirsdag den 3. december 2013

Anmeldelse: Slutspillet af Jørgen Bodilsen

Da tre PET-agenter bliver sprængt i lufte , opstår mistanken om, at der måske er et hemmeligt netværk, som handler uden om den nyudnævnte chef. Og hvad er i virkeligheden regeringens største problem? At opklare sprængningen eller vurdere, om der er stemmer i begivenhederne til næste valg. Og hvorfor kan to kvinder ikke få lov at leve deres drøm ud om at blive kunstmalere på en lille græsk ø for en lottogevinst? Det ser ud til at fortidens "snavs" altid dukker op igen og sætter en ny dagsorden.

Anmeldelse:
Jørgen Bodilsen har udgivet sin 2. Spændingsroman gennem Skriveforlaget. Den betegnes som en politisk thriller. Jeg vil nok nærmere kalde det en spændingsroman med et politisk islæt.

Ved at have den politiske vinkel på historien, bliver der behandlet nogle moralske temaer i historien. Kan en justitsminister anvende polsk arbejdskraft? Og vel at mærke få udført sort arbejde? Det er der nok ikke mange der synes ville være en god ide, sådan noget har det med at komme frem på de mest "dårlige" tidspunkter. Der er også flere spændende emner, men ved at skrive om dem vil jeg afsløre for meget af handlingen.

Plottet er ganske udmærket, historien er skrevet meget flydende. Særligt i slutningen er den ganske humoristisk. Handlingen er ikke helt nok til at få hjertet helt op halsen af bare spænding.

Det er en spændingsroman som er ganske underholdende.

Kunne handlingen ske i virkeligheden - tja det tror jeg faktisk godt at den kunne. Dog har jeg alligevel så meget tillid tilbage til landets politikere at jeg ikke ville forvente at lige den del er realistisk.




1 kommentar:

  1. Det lyder som en bog jeg gerne vil læse

    SvarSlet