onsdag den 11. september 2019

Vindere af Krimihjertes fødselsdagskonkurrence 2019

Så er konkurrencen slut.

Jeg har udtrukket følgende vindere:
Anni Larsen
Lene Schougaard
Malene Sommer
Anders Grene Thygesen

Send jeres kontakt oplysninger - så i kan få tilsendt jeres bog gaver.

Rigtig god fornøjelse.

Herfra skal lyde en stor tak til alle forlagene som har sponsoreret bøger.

søndag den 8. september 2019

Fødselsdagskonkurrence


På fredag fylder Krimihjerte - ja hvor mange år er det nu?

Kan du svare på spørgsmålet - så er du måske vinderen af nogle lækre boggaver.

Jeg har 3 - 4  boggaver - alle lækre gaver som består af 2-3 krimier, 2-3 flotte bogmærker, lidt godt til maven mens du læser og en lækker Krimihjerte-kuglepen.

Svar på spørgsmålet på Krimihjertes FB-/Insta - side, kommentar her på siden eller via bloggen.

Mange tak til alle forlagene, så jeg kunne glæde en masse krimi interesserede da jeg fejrede Krimihjertes 6 års fødselsdag i haven, og selvfølgelig også til denne konkurrence.

Konkurrencen kører kun i kort tid. Onsdag aften kl. 20 slutter konkurrencen.

Herefter finder jeg vinderne, som jeg offentlig gør i et indlæg her på siden. Rigtig god fornøjelse.


tirsdag den 3. september 2019

Frit fald af Elsebeth Egholm

Handling
Til daglig lever Rina et normalt liv som praktiserende læge i Århus. Men i den dunkle nat er hun en passioneret street artist, hvis værker kan ses rundt om på byens højeste tage.

Da en ung klatrer findes myrdet, spreder uhyggen sig i miljøet, og hun begynder at frygte for sin dobbelte identitet. Hun må finde morderen før gerningsmanden finder hende. Men hvordan kan hun finde morderen, når hun ikke kan huske et ansigt?

Anmeldelse
Frit fald er bog nr. 2 i serien om Rina.

Jeg var meget meget glad for bog nummer 1. Rina er en helt anden type end Dicte. Det er ikke fordi, at Rina ikke har sine egne dæmoner at slås med. Lige på det punkt ligner Rina og Dicte egentlig hinanden meget god, men her holder alle lighedspunkterne mellem de 2 også op. Rina er helt sin egen, hun kan noget helt særligt.

Jeg forsøgte at strække den, så den blev hos mig lidt længere, det lykkedes ikke specielt godt. Men et par dage ekstra kom min dejlige læseoplevelse da til at vare.

Det var en helt igennem fantastisk læseoplevelse. Jeg ville elske at læse endnu en bog med Rina.

I Frit fald kommer du som læser endnu tættere på Rina. I forbindelse med opklaringen mærker du ind imellem en kold rislen ned af ryggen og til andre tider sidder du ude på kanten af stolen.

Personskildringerne er levende og vedkommende. De kommer ind under huden på dig, og det er nemt at fordybe sin i Rinas univers.

Krimihjerte giver Frit fald 6 ud af 6 hjerter.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte har modtaget Frit fald af Elsebeth Egholm fra Politikens forlag, som et anmeldereksemplar.


søndag den 4. august 2019

En bæredygtig død af Jürgen Klahn

Handling
Ferien skulle blive hyggelig, romantisk, interessant, perfekt ...

Grete har anmeldt sin ankomst i Århus, og lampefeberen stiger. Jensen manglede egentlig kun at lukke og slukke efter sig på politigården og tage hjem, da et mord leder ham på afveje.

Miljøaktivisten Britta Grønbæk har fået et dødeligt slag i baghovedet, og spørgsmålene om forbrydelsen bliver ved med at indhente ham. Ikke mindst fordi Grete stiller dem. Grete var Facebook-venner med offeret, og hun beundrer Britta Grønbæks veninde, fotomodellen Vera Clement.

Sammen går Jensen og Grete på jagt efter gerningsmanden, selv om jalousien truer med at komme på tværs. Vera Clement lægger an på Jensen, og slagteridirektøren Kenneth Malling charmer Grete. Som tresårig må Jensen også erkende, at miljøbevidsthed udtrykker sig anderledes, end den gjorde i hans ungdom.

Endelig har deres nye ven Olfert sit helt eget syn på dyrevelfærd. Jensen får hverken rast eller ro, efter han tog Britta Grønbæks kælegris i pleje.

Anmeldelse
I En bæredygtig død - møder vi igen Grete og Jensen. Dette er en selvstændig efterfølger til Brændende kærlighed. Nød du at læse Brændende kærlighed, så kan du roligt glæde dig til En bæredygtig død.

Der er slet ikke nogen tvivl om Jürgen Klahns potentiale. Det er der masser af. Jeg kunne godt ønske mig, at Jürgens forfatterskab blev mere udbredt. Det fortjener hans forfatterskab.

Ikke alt i krimien forekommer helt realistisk, men det er ikke noget jeg hænger mig særligt meget i - særligt når det er med til at give historien nerve.

Plottet i krimien hænger rigtig flot sammen. Denne gang foregår handlingen ikke i det sønderjyske, den er denne gang flyttet til Århus.

Det bliver ikke lige den romantiske ferie som Jensen havde set frem til. Så den må de have på et andet tidspunkt.

Jürgen Klahn er rigtig god til personskildringer, personerne kommer hurtigt ind under huden på dig. Når du vender sidste side, kommer du faktisk til at savne dem lidt.

En rigtig dejlig hyggekrimi - som du vil flyve igennem.

Rigtig god fornøjelse.


Krimihjerte giver En bæredygtig død af Jürgen Klahn 4 ud af 6 hjerter.


Krimihjerte har modtaget krimien som anmeldereksemplar af forfatteren.

søndag den 28. juli 2019

1000 piskeslag af Nis Jakob

Handling
I "1000 piskeslag" af Nis Jakob er den russiske politikvinde Inessa fortsat i færd med at jagte en dansk seriemorder gennem Europa. Hun har forfulgt ham hele vejen til Polen, før han overrumpler og kidnapper hende.

Wolf drager derfor mod Krakow og indleder en desperat jagt efter morderens skjul, så han kan redde Inessa i tide - før seriemorderen torterer og parterer hende for åbent kamera.

Hjemme i Danmark kommer Wolfs psykiater Anna samtidig ud for et alvorligt dilemma, da hun finder uventede beviser for at Wolf har udført en bundulovlig mission i Afghanistan.

Anmeldelse
1000 piskeslag er efterfølgeren til En død russer af Nis Jakob. Der ikke tale om en selvstændig fortsættelse. Jeg havde ikke læst En død russer, og det er helt klart en fejl. Det gælder virkelig om at holde tungen lige i munden, fordi der var rigtig mange forskellige personer at holde styr på. Ikke mindst relationerne imellem dem.

Jeg hørte 1000 piskeslag på Mofibo, det var forfatteren selv som læste op. Nis Jakob er en virkelig god oplæser. Det varede ikke længe inden jeg var færdig med at lytte 1000 piskeslag - og jeg var ret begejstret.

Jeg vil klart anbefale dig at læse/lytte til En død russer inden du giver dig i kast med 1000 piskeslag. Så venter der dig til gengæld også en læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Plottet er delt i flere dele, som kun delvist få sine ender afsluttet. Da der er tale om en triologi - med en sammenhængende historie er det jo helt naturligt.

Der er fuld fart hele vejen igennem, på intet tidspunkt falder tempoet. 1000 piskeslag er en meget spændende spændingsroman, som tager en del dilemma'er op. Jeg vil ikke afsløre dem her.

Jeg skal helt sikkert snart læse/lytte En død russer - så jeg er klar til 2020 - hvor næste bind i serien udkommer.

Jeg har været rigtig godt underholdt - og der er en del i romanen som jeg stadigvæk går og tænker over. Den forekommer også realistisk i forhold til handlingen. Personbeskrivelserne er også rigtig gode - du kommer hurtigt til at kende de enkelte.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver 1000 piskeslag 4 store hjerter ud af 6 mulige.

1000 piskeslag er modtaget fra forfatteren som e-bog - som anmeldereksemplar.