mandag den 28. oktober 2013

Ugens forfatter er Helle Vincentz

1.     Hvornår begyndte du at skrive krimier?
Jeg begyndte at skrive DEN AFRIKANSKE JOMFRU i begyndelsen af 2009, lige efter jeg var stoppet som projektleder hos A.P. Møller - Mærsk. Det føltes som en vild overgang at gå fra at arbejde et sted, hvor man skal være mødt klokken 8.30 og aldrig forlader kontoret før klokken 17, til pludselig at kunne bestemme alting selv.

2.     Hvad fik dig til at skrive netop krimier?
Jeg har altid elsket krimier og læst mange af dem – jeg kværnede John Grishams bøger, da jeg yngre – så genren føltes oplagt for mig. Krimigenren er fantastisk for mig, fordi jeg gerne både vil underholde og beskæftige sig med forskellige samfundsemner. Inden jeg sendte DEN AFRIKANSKE JOMFRU på gaden, var jeg ret spændt på, hvordan folk ville tage imod en bog, der handlede om olieindustrien og virksomheders sociale ansvar, men det viste sig heldigvis hurtigt, at rigtig mange er begejstrede for at få et kig ind bag facaden i en ellers lukket industri. Der er også allerede mange, der har sagt, at de glæder sig meget til at lære mere om jagten på Grønlands råstoffer, som NUKAAKAS KABALE handler om. Det gør mig virkelig glad!

3.     Hvad læser du helst ebøger eller papirudgaven?
Jeg læser stort set altid papirbøger. En sjælden gang imellem læser jeg faglitteratur på e-bog, men ellers er jeg rimelig gammeldags på det punkt.

4.     Kan du leve af at skrive krimier? eller kunne du tænke dig at du kunne?
Ja, det kan jeg, og jeg er utrolig taknemmelig for det.

5.     Kan du beskrive hvordan du har det lige omkring udgivelsen af en af dine krimier?
Haha, det er ikke det mest flatterende billede, men okay: Aftenen før DEN FILIPPINSKE PIRAT udkom, var jeg ude at spise med min mand og vores søn. Normalt har jeg et rimelig afslappet forhold til mad, men ikke når jeg er nervøs. Den aften spiste jeg først en kæmpe burger med utilgiveligt mange pommes frites. Da jeg var færdig med mit eget måltid, stjal jeg alle min søns pommes frites (han var kun to år, så han kunne slet ikke matche mit tempo). Bagefter bestilte jeg en banana split. På vejen hjem købte jeg to store poser lakridser. Den ene spiste jeg på køreturen hjem, den anden inden jeg gik i seng. Så havde jeg det virkelig dårligt, men det fjernede i det mindste fokus fra nervøsiteten.

6.     Kunne du tænke dig at møde din hovedperson Caroline Kayser i virkeligheden?
Ja, for pokker! Altså, hun er jo en hård negl, så jeg ville nok finde hende en smule skræmmende. Men jeg ville også synes, at hun var super skarp og rigtig sej, sådan som hun rejser verden rundt og kaster sig ud i farlige situationer. Og jeg ville kunne lide hende for, at hun er villig til at sætte sit eget liv på spil for andres retfærdighed. Så ja, hende ville jeg rigtig gerne møde.

7.     Hvad synes du fordelen er ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgiver?
For mig er der mange fordele ved at udkomme på et forlag. Jeg kan virkelig godt lide samarbejdet med forlaget – både den del, der handler om at sparre om selve manuskriptet, men også idéudviklingen omkring marketing og pressearbejde. Jeg er jo selv journalist og nyder at engagere mig i pressearbejdet sammen med forlagets presseafdeling. Personligt ser jeg det i øvrigt som en stor fordel, at forlaget har ansvaret for alt det administrative omkring tryk, salg, osv. Administration interesserer mig ikke, men det er et vilkår som selvstændig – uanset hvilken branche, man er selvstændig i. Jeg sagtens sætte mig ind i, at det er meget tilfredsstillende og endda sjovt for nogle at være deres egen herre med alt, hvad dertil hører. Jeg er bare ikke en af dem.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar