lørdag den 21. december 2013

Hvad mon der ligger af krimier under juletræerne?

Forhåbentlig er der nogen som får nogle dejlige krimi boggaver. Jeg har ikke de store forventninger selv lige hvad det angår. Men det kommer nok af at jeg kun har en enkelt krimi på min ønskeseddel. Til gengæld ville det glæde mig at få Maria Hellebergs Kongens kvinder i julegave.

Men ellers har december på Krimihjerte mest stået i julekonkurrencernes tegn. Forhåbentlig har i snart fået præmierne, så i har lidt ekstra at fornøje jer med her i juleferien.

Jeg havde ellers tænkt at jeg ville have skrevet om at der skulle komme en efterfølger til Stieg Larsons trilogi om Salander. Men stort set alle de krimiblogs jeg læser har skrevet om det - så i stedet vil jeg hellere henvise til en blog som har beskrevet det ganske fint. det kan du læse om her

Efter sygdom og længere tid uden at læse, er jeg endelig kommet i gang igen. Så nu varer det ikke længe inden der kommer en anmeldelse af Sara Blædels Dødesporet. Det tegner rigtig godt.

Jeg kan da godt røbe at den krimi jeg har på min ønskeseddel er A.J. Kasinskis Hellig Alliance.

Jeg vil hermed gerne ønske alle en glædelig jul.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar