fredag den 28. marts 2014

Anmeldelse af Jens Østergaards Ritualet

En trykkende varm sommeraften bliver en 3-årig dreng bortført fra en tankstation i København. Kort efter finder politiet det stærkt mishandlede lig af en midaldrende kvinde i en lejlighed på den anden side af gaden. Thomas Nyland og hans team af efterforskere får ansvaret for at opklare drabet og finde den bortførte dreng. Det viser sig, at gerningsmanden har spillet mystiske lyde på kvindens stereoanlæg under mishandlingen af hende, og snart efter dukker papirark med blyantstreger og et gammelt kassettebånd med gruopvækkende optagelser op. Fund, der peger i retning af en ekstremt brutal og metodisk morder.

Anmeldelse:
Jeg var rigtig spændt da jeg startede på denne - tænk hvis Thomas Nyland fik lidt mere styr på sit eget liv? Jeg ved godt at det jo ikke er det som er hovedtemaet for en krimi - ihvertfald ikke denne.

Som altid skriver Jens Østergaard meget flydende og let. Jeg kom hurtigt ind i krimien, og faktisk er prologen en "anelse" klam. På sin vis lover det jo ganske godt - når det nu er denne genre. Som altid er krimien skrevet meget stramt - her kan du ihvertfald ikke bliver irriteret over fyldtekst - det er der nemlig ikke noget af. Er du til meget beskrivende krimier/spændingsromaner er denne nok en skuffelse. Er du til gengæld til godt skårede krimier uden alt for meget unødvendigt fyld - ja så skal du endelig gå i gang. Så vil du ihvertfald ikke blive skuffet.

Plottet er ganske godt, jeg havde ihvertfald ikke i starten og langt ind i handlingen nogen anelse om hvad motivet var og hvem der stod bag. Egentlig er det et ret skræmmende komplot - uden jeg vil går nærmere ind på hvorfor - så tror jeg nemlig jeg vil afsløre for meget.

Ritualet er Jens Østergaards 3. krimi - og det synes jeg er langt den bedste.

Den er rigtig spændende - og du lærer hurtigt personerne og de spil der kører mellem de forskellige personer at kende.

Har du endnu ikke læst noget af Jens Østergaard - ja så er det på tide at komme i gang.

Man kan sagtens læse denne uden at have læst de 2 foregående.

God læselyst.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar