mandag den 31. marts 2014

Interview med Mads Peder Nordbo


Kan du leve af at skrive krimier?
Jeg plejer gerne at sige, at det er svært at leve af at skrive bøger i Danmark, men hvis min bog nummer to får lige så stor succes som den første, så er svaret nok ja. Det hjælper nok også på det, at vi træder ind på både det græske og tyske marked her til efteråret.

Hvordan kom du igang med at skrive krimier/spændingsromaner?
På omslaget af båd 'Odins labyrint' og 'Thuleselskabet' står der 'Roman', men i bogbutikkerne sælges de som spændingsromaner, og det er også det, de er. Romaner fulde af uhygge, spænding, gotik, drama, mord, kærlighed og farlige teorier. Det er sikkert også i denne sære blanding af genrer, at sammenligningen med Dan Brown er opstået. Og så tilbage til spørgsmålet. Jeg har altid gerne villet skrive, da jeg er vokset op i et hjem fuld af bøger og fortællinger, men det først ret sent, at jeg ramte en god tråd. Jeg havde længe haft historien bag 'Odins labyrint' i tankerne, og en dag ville den bare ud, og så satte jeg mig ned og skrev. Det var den 4. januar 2010, og det var meget grænseoverskridende at skrive den første side, men derefter flød ordene frit - og det har de så gjort lige siden.

Kan du nogen gange have det, som når man er i gang med en god bog so man ikke ønsker skal slutte - når du skriver?
Ja, hele tiden. Jeg elsker at skrive, og når først de mange sport sådan en bog for alvor ruller sig ud i tankerne, så er det bare med at hænge på. Jeg har flere gange haft den oplevelse, at jeg bliver lige så overrasket over ting, jeg skriver, som hvis jeg læste dem. Det er en fantastisk følelse, for alt hvad jeg skriver, kommer jo fra mine tanker, men ikke desto mindre kan jeg sagtens overrasket over, hvad der sker. Det er skønt, og når jeg har det sådan, så vil jeg bare skrive mere og mere. Det er nok også derfor, at min bog nummer to endte med at være på knap 500 sider. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor tyk den næste mon bliver.

Hvad synes du fordelen er ved at være ved et forlag frem for at være selvudgiver?
Det er svært at sige for mig. Jeg er jo på Lindhardt & Ringhof, og der er fordelene åbenlyse. De har mange, mange års erfaringer med, hvad der sælger, og de har ekspertisen og musklerne til at støtte deres forfattere fuldt ud. Jeg vil personligt hellere bruge min tid på at skrive og tale med læserne end med at lege købmand og forlægger. Men jeg forstår, at det kan være fristende at udgive selv. forfattere får ikke pokkers mange procent af sådan en bogs slagspris. For mig opvejes dette så blot af den velsmurte maskine, jeg har i ryggen.

Kunne du tænke dig at møde Mathias?
Jeg møder ham hver dag.

Hvordan har du det lige op til en udgivelse?
Som en nyforelsket. Solen bliver varmere, blomsterne smukkere og verden ligger åben. Selvfølgelig er jeg også nervøs og bange for, at alt går galt, men det er man jo også som nyforelsket. Det er dét, der gør denne følelse så på én gang smuk og skræmmende.

Hvad ligger af litteratur på dit natbord lige nu?
Et bjerg. Men jeg tror, at den næste, jeg kommer til at læse, er 'Alex' af Pierre Lemaitre.

Læser du selv krimier/spændingsromaner? I givet fald hvilke? og hvorfor lige disse?
Igen må jeg indrømme, at jeg er mest til spændingsromaner som f.eks. Dan Browns. Men jeg holder også meget af Jean-Chrisphe Grangé, fordi han har en tilgang til ondskab, uhygge samt mørket i menneskets psyke, som jeg synes, minder om min egen. 'Alfabethuset' af Jussi hører også til mine favoritter, men den ligger så også i grænseområdet mellem flere genre.

Er det vigtigt for dig at krimien/spændingsromanen har en morale?
Ja, og helst meget mere end det. Hvis der sker et mord, så ville jeg ikke bare se mordet opklaret, motivet fundet og morderen fanget, nej, jeg vil også vide, hvor den ondskab, der skabte morderen, kommer fra. Jeg vil så langt ned i kilden til mordet, at jeg fatter sympati for morderen - for al ondskab er stoppet ind i et givent menneske via opvæksten, og dette, synes jeg, at det er vigtigt at have med i sit helhedsindtryk.

Læser du helst ebøger eller papirudgaven?
Papir. Altid papir. Tykke, lækre bøger, som jeg kan sætte op på mine boghylder og tage ned 20 år efter og puste støvet af. Min ældste bog er fra 1633. Hvade den været en ebog, var den for længst gået tabt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar