torsdag den 17. april 2014

Anmeldelse af Henrik Bruns Den finske patriot

Der er diplomatisk krise mellem EU og USA på den ene side og Rusland på den anden. Den kendte russiske homo-aktivist Sevastian Sidorov er fundet myrdet i en sauna i det østlige Finland, og sporet peger mod Rusland. Den danske journalist Ketil Brandt bliver sendt til Finland for at dække den betændte sag og befinder sig i et speget spil mellem aktivister, nationalister, den ortodokse kirke, udenlandske ambassadører og inderkredsen omkring den finske præsident. Og alt for sent opdager Ketil, hvor farligt spillet er.

Anmeldelse:
Jeg indrømmer gerne at da jeg fik Den finske patriot ind af døren, satte jeg den hen til bunken af bøger jeg skulle læse. På Krimimessen fik jeg lavet en aftale om et interview med forfatteren - og så var det jo med at komme i gang med læsningen.

Og wauw - det var sørme godt den ikke bare endte i glemslen. For den har fortjent meget mere end det. Det er en fantastisk spændingsroman som holder spændingen lige til sidst. Tempoet er langt fra at være hæsblæsende, men alligevel vil den holde dig fanget. Da først Ketil, kommer ud af sit nedtursskjul så kommer der gang i den.

Sproget er let og flydende, siderne vender sig selv. For skrivestilen er den særlige at selv om der ikke sker flere mord så er processen i opklaringen fantastisk beskrevet. Det synes jeg er noget af det særegne som Henrik Brun kan til fulde.

Handlingen er næsten som taget ud af virkeligheden lige nu. Men så alligevel ikke. Men duften af koldkrigsdrama er der ihvertfald.

jeg har tidligere da jeg anmeldte Den danske lokkedue på Krimifan for år tilbage, skrevet at Henrik Bruns skrivestil og emner mindede mig meget om Leif Davidsens. Det synes jeg stadigvæk. Henrik Brun har siden dengang skrevet flere krimier i serien - og denne er ihvertfald på et meget højere niveau end 1'eren.

Persongalleriet er alsidigt og godt beskrevet. Særligt Ketil kommer ind under huden, men alle de vigtige personer virker meget realistiske og troværdige.

Alt i alt en rigtig god spændingsroman, som har alt udentagen et hæsblæsende tempo - men du bliver fastholdt i spænding til sidste side er vendt.

På det tidspunkt vil du faktisk gerne have at bogen lige er lidt længere.

Jeg giver den mine bedste anbefalinger.

God læselyst.

du kan læse min anmeldelse af Den danske lokkedue Her

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar