lørdag den 28. juni 2014

Anmeldelse af Elisabeth Lyneborgs Påfugleskrig

Denne krimi er forholdsvis kort - på 206 sider. På dette forholdsvist få antal sider, kommer du lidt rundt i en risk familie. Hovedpersonen Emmy Torp er dansk og på besøg hos sin veninde Lotte, som er gift med en irer. Familien viser sig at være rimelig speciel. De bor på et gammelt irsk slot, som lader til godt at kunne trænge til en pengeindsprøjtning.

Handlingen går i al sin enkelthed ud på at der blandt nogle af de gamle papirer på slottet er et gammelt brev fra den oprindelige grundlægger af slottet - som skriver at der er gemt en diamantskat på slottet. Så går den vilde skattejagt ellers i gang.

Dem som ved noget om hvor disse diamanter kunne være dør. Emmy bliver hurtigt mistænkt for de forskellige mord, mest fordi at vicepolitikommisæren synes det kunne være en nem løsning. Men Emmy vil helst undgår et fængselsophold og kontakter derfor en bekendt fra Montpellier Politi i Frankrig.

Krimien er skrevet i et flydende sprog, så du er hurtigt færdig med den.

Plottet fint bygget op, men sammenhængen lidt for let at gennemskue.

Det er 2. krimi i en serie. Jeg har ikke læst den første i serien - måske har det en betydning. For jeg får ikke fornemmelsen af at personerne rigtig kommer ind under huden.

Herudover har jeg det svært med at en fransk politikommisær har nogen som helst autoritet i Irland, særligt når det er den mistænkte som har inviteret det franske politi til at bistå med opklaringen.

Så hvis du kun har lyst til en kort ikke for tung lille sommerkrimi, så kan du roligt vælge denne. Selv om der bliver myrdet et par stykker, så oplever du ikke gys og spændingsmomentet er moderat.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar