onsdag den 15. oktober 2014

Anmeldelse af David Sparrevohn Mørcks Det uvelkomne bevis


Det uvelkomne bevis handler helt grundlæggende om konspirationsteorier, om H. C. Andersen - var han kongesøn, homoseksuel og var han egentlig det vidunderbarn som vi alle går og tror. Men udover det så er det sygeplejesken Annette som er hovedpersonen. Hun bliver blandet ind i en jagt på ikke kendt manuskript og nogle af H. C. Andersens private breve. Annette inddrages via portøren som ret desperat forsøger at få Annette til at give en døende kvinde en for stor dosis medicin, så hun dør. Men hvorfor er det at Michael ønsker at hun skal dø? og hvilke bevæggrunde har Michael? Hvad er det han er bange for? Næste morgen finder en kollega Michael hængt. Annette udspørges tilsyneladende af en politikommissær Carsten, om hun kendte Michael - om hun mente han ville var i en sindstemning som berettigede at han tog sit eget liv? Men hvem er Carsten egentlig?

Herefter  følger vi Annette og hendes to forfølgere. De to forfølgere ønsker alene at finde manuskriptet og brevene, men Annette ønsker at finde ud af hvem - og hvorfor - manden bag Michael har handlet som han gjorde.

Denne spændingsroman var jeg ret spændt på, for ville den falde i min smag eller bare falde helt i gennem. Til tider har jeg det svært med de korte romaner på lige omkring 200 sider. Når krimien eller romanen ikke er længere har jeg en forventning om at den er skåret helt ind til benet, det er desværre ikke altid at jeg får det ønske opfyldt.

Men heldigvis var dette en af de læseoplevelser som jeg rigtig gerne vil have flere af.

Plottet i spændingsromanen er fint bygget op. Personskildringerne er rigtig gode, og Annette føler man om ikke at man kommer til at kende - så ihvertfald noget der minder om det. Det er ikke fordi at man nødvendigvis kommer til at kunne lide hende - men det er primært på grund af nogle af hendes handlinger som man måske ikke har helt samme holdning til.

Annettes møde med Michael noget specielle far, synes jeg var rigtig godt beskrevet - og virkede ret godt.

Alt i alt en ganske god spændingsroman som får lukket de løse ender på en god måde.

Rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar