mandag den 3. november 2014

Bogforum - sådan ser det nu lige nu

Lige nu ser det ud til at det  hele starter fredag morgen hvor jeg bliver hentet kl. 7. Så jeg lander ved Bellacentret når det hele åbner kl. 10.

Fredag glæder jeg mig til blandt andet til at deltage i en reception for Afdeling Q og høre Mads Peder Nordbo, Hammer & Hammer, Agnete Friis og A.J. Kazinski. Jeg glæder mig også til at mødes med Claus Lohman til en snak om hans spændingsroman Genstart og måske lidt og den næste som jeg får lov at læse inden den sendes til tryk. Min dag på Bogforum slutter tidligt allerede kl. 16. Så tager jeg et break med en god veninde inde i byen - det bliver også dejligt. Fredag afslutter jeg med en middag sammen med de fleste af de andre bloggere fra Krimifan.

Lørdag starter på en hel speciel måde da jeg er inviteret til Bogmesse-morgenmad sammen med de svenske forfattere bag bogen Zack. Det glæder jeg mig meget til. Der skal også spises frokost med People's Press hvor Krimifan-teamet skal snakke om Krimifan og hvad med Krimimessen 2015.

Ellers skal der også være tid til at høre Rebekka Andreasen men det er usikkert endnu om jeg når det. Men lørdagen byder også på Elsebeth Egholm, Afdeling Q-kage, Jan Guillou, Jens Lapidus og slutter med Jan Mehlum og Stefan Ahnhem.

Søndag er sidste dag, her skal der nok købes de bøger jeg ikke nåede at købe fredag og lørdag. Snakkes med forlag, forfattere og de folk jeg kender. Forhåbentlig når jeg at høre alt det jeg gerne ville. Men ihvertfald Dennis Jürgensen, Sara Blædel, Steffen Jakobsen, Jakob Melander - måske når jeg også lige Bødker & Bruun inden jeg vender næsen retur mod Malling - efter en garanteret oplevelsesmættet weekend.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar