lørdag den 21. marts 2015

Anmeldelse af Julie Hastrups Farlig fortid

Forlagets beskrivelse:
En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder er død, den anden hårdt kvæstet, og patienten - en livstidsfange fra Statsfængslet Østjylland - er forsvundet.

Dagen efter bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv lidt udenfor Ringkøbing, og den lokale præst opdager sin egen dødsannonce i avisen.

Den ambitiøse drabsefterforsker Rebekka Holm er hjemme i barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter faderens død, og da hun hører om de makabre begivenheder, involverer hun sig i efterforskningen, en drabsefterforskning, der blotlæggelse nye og gamle synder og knytter sig til en række hændelser, der fandt sted en stigende hed sommer i 1989.

Anmeldelse:
Hvor havde jeg bare glædet mig længe til at få denne nye krimi fra Julie Hastrup. Jeg havde høje forventninger om at blive underholdt på et højt niveau og et godt sammensat plot.

Jeg fik det hele, og så kan man jo ikke tillade sig at klage.

Hovedpersonen Rebekka som er hjemme ved moren efter at hendes far døde. Rebekka har det ikke godt med bare at sidde på sin flade, eller bare at være til stede for moren. Men moren ender med at blive en helt ny kvinde, en som slet ikke minder om den mor som Rebekka husker fra barndommen. Rebekka er glad på moren vegne, til gengæld har hun det svært med at forlige sig med det som faren fortalte hende på sit dødsleje.

Alt i mens dette foregår, sker der et mord i barndomsbyen, hvor hun får sneget sig med ind i opklaringsarbejdet. Plottet er rigtig godt skruet sammen og det er et "herligt" tvist til sidst. Dette tvist er rigtig godt tænkt, på en måde ville det måske også have været for "nemt" hvis det ikke havde været der.

En rigtig dejlig krimi hvor du hurtigt finder dig til rette i Rebekka Holm univers, hvor hendes kærlighedsforhold, forholdet til veninden Dorte også bliver behandlet - så der også her kommer tvist i handlingen - som giver den endnu mere tyngde.

Personskildringerne er som altid rigtig godt beskrevet og meget realistiske.

Alt i alt en rigtig god og spændende krimi, på Julie Hastrups sædvanlige flotte niveau.

Så er du Julie Hastrup fan, så er det bare med at komme i gang.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar