lørdag den 2. maj 2015

Interview med Thomas Clemen fra Krimimessen

Foto: Johanne Pedersen
Hvordan er din skriveproces?
Det har taget mig 2 bøger at lære at skrive en bog. Det er noget man lærer hvordan man gør, det er det der er processen. Jeg går ind i et lokale, lukker døren, tager mine briller på og ørepropper på. Min hjerne mærker brillerne mod øret og ørepropperne der gnaver lidt - så glemmer jeg alt andet, og er klar til at skrive. Hvis jeg skriver i en 3-4 timer, får jeg skrevet ca. 10 sider, ca. 2-3.000 ord. Jeg skriver et par gange om ugen. det sjove er at jeg også putter de der ørepropper i selv om der er fuldstændig stille. Jeg skal bare mærke det der inde i ørerne, så siger min hjerne du har lukket fuldstændig af - jeg er inde i boblen nu og så går jeg i gang.

Hvilke krimier har betydet mest for dit forfatterskab?
Jeg er egentlig meget overrasket over, at det jeg skriver er krimier, for jeg skriver meget som de politiske spændingsromaner. Jeg vidste ikke så meget om krimier før jeg kom i "klubben". For mig var krimier politi/detektiv-romaner. Jeg har ingen politimand i mine bøger, jeg har heller ikke den der skandinaviske socialrealistiske skabelon ind som der er rigtig mange som har succes med. Så jeg vil sige jeg skriver nok om det jeg selv er bekendt med. Jeg har ikke læst så mange krimi i den traditionelle forstand. Jeg har mest erfaring med de engelske spændingsromaner. Sådan nogle som Tom Clancy, John Le Carre, og faktisk også Ken Folletts ( fra før han begyndte at skrive historiske romaner). Det er nok dem som jeg har været mest inspireret af. Den angelsaksiske tradition for thrillere. Jeg har hørt, at forskellen på krimier og thrillere er; at i krimien er der sket noget som skal opklares, mens der i thriller er noget som skal afværges fra at ske.

Læser du selv krimier/spændingsromaner - nu hvor du også skriver dem?
Ja, det gør jeg faktisk. Jeg synes, at man skal lære af alle de andre. Det fede ved at læse en bog, uanset om den er god eller dårlige er, at jeg lærer noget. Det der værktøj kan jeg måske også bruge i en af mine bøger. Eller sådan vil jeg ikke gøre det. Jeg har ingen problemer med at lade mig influere. Jeg får også en del bøger fra forlaget, og dem læser jeg glædeligt. Jeg tror, jeg læser omkring 50 bøger om året.

Hvilken betydning tror du bogbloggere har nu og i fremtiden?
Jeg tror faktisk at bogbloggere er vigtigere end aviser. Jeg læste en artikel om hvad der betød mest når folk shoppede på nettet, og det var uden tvivl hvad andre synes. Bogbloggere kan noget andet end aviserne. Aviserne er sådan lidt mere oppe på en piedestal. Hvis du har nogen i dit netværk, som anbefaler noget, så er det mere være dem som man tror på. Det er også derfor at Netflix, Amazon og Spotify bruger mange millioner på at udvikle computeralgoritmer til at fortælle at når du tidligere har synes om det her, så vil du måske også synes om det her. Der tror jeg bogbloggerne har fat i fremtiden der.

Kunne du tænke dig at møde din egen hovedperson?
hovedpersonen fra min seneste bog? På en måde har jeg jo levet med ham i de seneste 3 år. Jo om ikke andet så for at ruske ham lidt. Han er jo sådan en introvert it-nørd. Jeg har jo brugt meget af min egen viden, og har jo mødt mange af de her generte typer der sidder foran computeren. Jeg har brugt lidt af mig selv i ham, men han har selvfølgelig mange andre ting med sig. Han har et fysisk handicap, og han er meget introvert. Hvis jeg mødte ham i det virkelige liv, ville jeg nok være en som skubbede lidt til ham.

Synes det er blevet nemmere eller sværere at skrive?
For mig er det blevet kontinuert nemmere. I starten sidder man og kigger på skærmen. Nu er det mere med at sætte sig ned, og så kommer det helt naturligt. Jeg kan også se det på korrekturbyrden. I den første var der væsentlig mere korrektur der skulle rettes, end der var i Berlin 404. Jeg kan godt mærke at det her er lidt ligesom et håndværk man lærer.

Har du været de steder du skriver om?
Ja det har jeg. Men det er jo lidt svært, for det jeg skriver om er jo en Berlinmur som ikke længere står der. Man må forlade sig lidt på de følelser og den viden man har. Så man må tage på virtuelle ture, for der er jo skrevet meget om Østtyskland.

Hvordan har du det lige op til en udgivelse?
Jeg har det fint nok op til udgivelsen, det er mere op til anmeldelserne at jeg er nervøs. Man sender sit hjertebarn ud i verden, og så må man se. Jeg var mere nervøs her anden gang end første gang. Nu har anmeldelserne begge gange heldigvis været gode, der er selvfølgelig altid nogen som ikke synes om det man har skrevet. Men sådan er det jo.

Hvorfor elsker du den her genre?
Det har jeg gjort hele mit liv. "1984" den har jo ændret verden. Alle ved hvad den handler om. Hvis nogen siger Big Brother så er det den man snakker om. Da jeg læste den som teenager, så tænkte jeg, det er sådan en forfatter jeg vil være. Jeg havde den samme følelse da jeg første gang så The Matrix, wauw - noget som slog benene væk under en. En person som lever i sin egen grå virkelighed, og så bare derudaf.

Du kan læse Krimihjertes anmeldelse af Thomas Clemens Berlin 404 HER



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar