mandag den 3. august 2015

Spændende udgivelser i august og september måned

Der udkommer selvfølgelig mange flere, men det her dem jeg har valgt at omtale i denne omgang.

Denne Agatha Christie som ikke tidligere har været udgivet i Danmark, den glæder jeg mig til. Det er jo efterhånden en del år siden jeg sidst læste Agatha Christie krimier. Sidste gang var da jeg boede på Østerbro, og der flyttede jeg altså fra i slutningen af 2004.

Men jeg synes det er dejligt, at der stadigvæk oversættes krimier af Agatha Christie til dansk.

Den hemmelige modstander bliver udgivet af Rosenkilde & Bahnhof den 24. august.

Det der ikke slår os ihjel - den er der nok mange som har ventet på i spænding.

For kan den leve op til vores forventninger? Nu hvor det er en anden forfatter som har skrevet denne.

Jeg er ihvertfald meget spændt, og det er helt sikkert en krimi som jeg glæder mig meget til.

Krimien udkommer ved Modtryk den 27. august.

Måske det også er en som du skal læse?


Den 3. september udkommer Kim Juuls 3. krimi Stilstand i fuld fart. Det er bestemt en krimi som jeg glæder mig meget til at læse. De første 2 i serien var I et fravær af nærhed og I et vægtløst sekund. De var begge rigtig gode.

Kim Juul har de seneste år haft en stand sammen med Eva Maria Fredensborg på Krimimessen i Horsens.

Måske det var en serie for dig?

Dette skulle efter sigende være sidste bind i serien om Annika Bengtzon. Jeg håber at Liza Marklund, har hævet niveauet i denne krimi - for jeg var bestemt ikke imponeret af Noras bog.

Men jeg glæder mig alligevel til igen at smutte ind i Annika Bengtzons univers for en stund.

Jeg har læst alle de tidligere Annika Bengtzons krimier og det har givet rigtig mange dejlige læseoplevelser. Så jeg håber at også denne efterlader eb god fornemmelse.

Liza Marklunds svenske redaktør er Tove Alsterdal, som også har fået udgivet en del krimier på dansk efterhånden.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar