tirsdag den 13. oktober 2015

Anmeldelse af Kristina Ohlssons Lotus Blues

Forlagets beskrivelse:
Da Martin Benner tager en usædvanlig og hård sag, kommer det til at få stor betydning - både for ofrene, men også for ham selv.

I "Lotus blues" bliver strafferetsadvokaten Martin Benner opsøgt af en desperat mand, som er bror til en kvinde der i medierne omtales som Sara Texas. Hun har begået selvmord, men før dette tilstod hun en række mord. Hendes bror vil nu gøre alt for at vise at hun var uskyldig og så vil han også finde sin forsvundne nevø.

Martin bliver blandet ind i et indviklet og farlig sag og han risikerer at miste alt.

Anmeldelse:
At det har taget mig utrolig længe at få læst denne bog, ja det er altså ikke ikke bogens skyld. Men nu tror jeg læseskrisen er ovre for denne gang.

Jeg har ikke tidligere læst noget af Kristina Ohlsson, men det er bestemt ikke sidste gang at det sker. Faktisk kan jeg nærmest slet ikke vente til fortsættelsen kommer i foråret.

Nok er der nogen der dør - men det er egentlig ikke en bog som jeg ville betegne som en krimi, men nærmere en spændingsroman. Du ved allerede fra starten, at det ender ikke særlig godt for hovedpersonen Martin. Man bliver hurtigt grebet af historien, og hele tiden holdes du hen - det gør bare at man hele tiden lige skal have lidt mere med af historien. Kristina Ohlsson er fantastisk til holde sine læsere fangne i denne fantastiske fortælling.

Afslutningen lægger helt klart op til en to'er, og den kommer da heldigvis også til foråret - men det er nu alligevel urimeligt længe at skulle vente.

Plottet er rigtig flot bygget op, og hvis du tror at du har fået det hele serveret ved slutningen - tja så har du en overraskelse i vente. Noget af det er selvfølgelig afklaret, men alt er ikke afsluttet når du vender sidste side.

Der er virkelig noget på spil for hovedpersonen Martin i forbindelse med opklaringen.

Det er en anderledes og vildt spændende bog.

Rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar