søndag den 24. januar 2016

Bloggermøde med Anne-Marie Vedsø Olesen

I tirsdags var jeg sammen med andre bogbloggere inviteret til bloggerarrangement i anledning af at Anne-Marie Vedsø Olesen fredag den 22. Januar 2016 udgiver sidste bind i triologien om Madeleine.

Jeg er i gang med Mordersken, men jeg har ikke læst de 2 foregående - til gengæld de skal vist på ønskesedlen.

Det sjove ved bogen er måske at Anne-Marie allerede skrev historien i 1996, den har så ligget i skrivebordsskuffen siden. Da hun tog den frem igen - blev en del af plottet ændret. Oprindelig var det meningen at Madeleine skulle ende i haremet, men det lyder da godt nok kedeligt synes Anne-Marie her 20 år senere - så Madeleine ender et helt andet sted til sidst.

Anne-Marie fortalte også at hun elsker at arbejde med symbolik, det bruger hun det historiske, mytologier og fantasien til.

Anne-Marie Vedsø Olesen har også sine meninger om det at være professionel forfatter. Man skal være i gang hele tiden, og have noget på hjerte. Når Anne-Marie skriver har hun en fast rutine. Hun skriver 2 sider hver dag, til gengæld gennemskriver hun ikke sine romaner. Er de færdige så ER de færdigskrevet. Hun arbejder ikke med en masse plot-sedler, men har en ide om en afslutning. Anne-Marie Vedsø Olesen mener også at man som forfatter skal presse sig selv ud over sin egen pænhed.
Anne-Marie skriver bedst derhjemme liggende på én af sine chaiselong'er. (Måske man skulle sådan en på kontoret)

Det var som altid en fornøjelse både at møde andre bog-nørder, forlagsfolk og en meget engageret forfatter. Det blev en meget engageret snak om alt fra Anne-Maries mascot, der er en ny mascot til hver bog, til hvilke serie vi så og meget meget andet.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar