fredag den 26. februar 2016

Anmeldelse af Stjålne liv af Helle Vincentz

Handling:
Reagensglas med befrugtede æg forsvinder fra fertilitetsklinikken MereLiv, hvor Sofie Munk arbejder. Fra en tidligere ansættelse har Sofie erfaring med intern efterforskning, så klinikkens ejer beder hende undersøge, hvad der er sket - og for guds skyld gøre det diskret.

Som særlig rådgiver i Justitsministeriet har Mik Karlsen landet drømmejobbet i magtens forkontor. Han er i gang med at finde en god sag at profilere sin minister på, da der indløber varsel fra politiet om, at man muligvis har fundet en bombe i lufhavnen.

Uden at vide det har Sofie og Mik fat i hver sin ende af samme sag, som snart eskalerer med drab og trusler på livet. Historien viser sig at trække tråde hele vejen til Indien, men også til en godt begravet historie fra fortiden, som stærke kræfter vil gøre alt for at hold skjult.

Anmeldelse:
Stjålne liv er første bind i en ny serie af Helle Vincentz. Det er virkelig spænding på et meget højt niveau.

Helle Vincentz har efter min mening begået et mesterværk af en spændingsroman.

Personerne er levende, det er utrolig nemt at sætte sig i deres sted og forstå deres handlinger og de følelser som de gennemgår.

Når du vælger denne spændingsroman, så vil du være totalt udenfor rækkevidde i de næste par dage. Den er fantastisk, den virker realistisk og så er den super spændende. Bogen bærer tydeligt præg af at være gennemarbejdet ned til mindste detalje. Faktisk er den så spændende at du til tider godt kan risikere at falde ned af den stol som du ofte vil sidde helt ude på kanten af.

Helle Vincentz slår med Stjålne liv fast at hun er én af Danmarks aller aller bedste spændings-forfattere.

Min læseglæde har ligget på et meget lille sted det sidste halve år - men Helle har med Stjålne liv givet mig læseglæden tilbage. Jeg glæder mig allerede til at læse mere om Sofie.

Jeg kan kun sige at det kun kan gå for langsomt med at komme i gang med Stjålne liv.

Rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar