onsdag den 23. marts 2016

Anmeldelse af Jakob Melanders Det bedste til mig og mine venner

Jeg har gået længe og glædet mig til at få lov at læse 4. bind i serien om Lars Winkler.

I starten havde jeg svært ved at koncentrere mig om den - men det var vist mest fordi at jeg ikke rigtig havde overskud til at rigtigt at fordybe mig i den. Så da jeg først gjorde det, kunne jeg slet ikke slippe den igen.

"Det bedste til mig og mine venner" starter stærkt ud med at Hanne Leth-Jeppesen, der er personalechef i Tivoli, forfølges gennem Tivoli som er lukket på dette tidspunkt. Hun kommer lige fra en middag med hendes mand og 2 bekendte.

Man får hurtigt en fornemmelse af hvorhenne man skal lede efter morderen. Men der er alligevel et par overraskelser undervejs inden morderen står helt krystalklar for læseren - og ikke mindst baggrunden for det.

Krimien er opdelt i flere dele - hvor man indimellem føres tilbage til 1976. Tiden i et kollektiv hvor de 4 bekendte lærte hinanden at kende. Men hvad var det der skete i 1976, som har haft så stor indflydelse på deres liv?

For mig fungerede det ok med fortids-kapitlerne, selv om jeg måske gerne havde set det spredt mere ud over krimien. Så havde det været en mere integreret del af historien.

Lars Winkler får et mere afslappet forhold til sin tidligere bedste ven og overordnede Ulrik, og så alligevel ikke helt. Men det er ret spændende at følge den nye udvikling efter at Lars er blevet kæreste med kollegaen Sanne. Særligt reaktionen fra ekskonen og datteren er rigtig godt beskrevet. Til tider sidder man og ryster på hovedet og tænker helt ærligt - nu må du s.. tage dig sammen.

Jakob Melander har med "Det bedste til mig og mine venner" skrevet en rigtig god og spændende krimi hvor han slår fast at han hører til blandt de bedste danske krimiforfattere.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Jakob Melanders Krimi-univers - så må du altså se at komme i gang - den er rigtig spændende.

Rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar