onsdag den 11. maj 2016

Det politiske testamente af Aase Bøll

Det politiske testamente er en både humoristisk og spændende krimi.

Der er en del hovedpersoner i Det politiske testamente, fælles for dem er at de enten arbejder på Afdeling H på Rigshospitalet eller at de på et tidspunkt har været indlagt der. I starten var det forvirrerende med alle de vennepar, indlagte, ansatte på afdelingen. Det blev dog meget bedre senere i bog, fordi at det endte med faktisk at give god mening.

Bogen starter ud med at sundhedsministeren myrdes i elevatoren. Sundhedsministeren er medlem af De liberale. Det er ikke svært at forstille sig hvilket dansk parti forfatteren er blevet inspireret af. Selv om det politiske emne privat hospitaler vs. offentlige hospitaler er en stor den af den første del af krimien. Bliver det ikke tungt, fordi at det bliver en del af historien på en naturlig måde.

De liberale er efter ministerens død præget af interne magtkampe, hvor én af kronprinsesserne falder ud over en altan til en af De liberales fest i deres hovedkontor. Men var det uheld? eller blev hun myrdet? Festen foregår i det Gule palæ, hvor der efter festen da politiet skal finde spor - finder politiet mange spændende ting på en ret utraditionel måde. Men hvem er det nye medlem?

Sproget er let og flydende. Bogen er derfor hurtig læst. fremstillingen af politiets arbejdsmetoder virkede ikke videre realistiske, ihvertfald ikke gennem hele bogen.

For mig blev det en læseoplevelse hvor jeg var underholdt, men også hvor der var plads til forbedringer. Der var lige rigeligt fyld særligt i forhold til at bogen var på 239 sider. Jeg vil betegne den som en hyggelig forholdsvis kort forårskrimi.


Det politiske testamente udgives af Forlaget EgoLibris.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar