mandag den 27. juni 2016

Anmeldelse af ENSOMmerfugl af Gabriella Ullberg Westin

ENSOMmerfugl er en krimi, men den er så meget mere.

Man kommer vidt omkring; man hører både om ensomhed, matchfixing, doping i fodbold og ludomani.

Måns er landholdsspiller for Sverige, som i en del år har spillet i den italienske serie A, vender tilbage til Sverige med sin kone og 2 børn. Han er inde og handle det allersidste ind til juleaften. Da han kommer hjem venter der ham et frygteligt syn. Det som skulle have været en rigtig svensk familiejuleaften, ender i stedet for i et mareridt.

Måns er ikke ene om at vende tilbage til den by han tidligere er opvokset i, også vicekriminalinspektøren Johan Rokka vender hjem.

Alt går langt fra som de forventede. Måns bliver mistænkt for at have myrdet sin kone, men er det ham?


Det bliver hurtigt klart at Måns måske slet ikke kendte din kone Henna Pedersen så godt som han troede. Da først de begynder at grave i hendes fortid, begynder der også at komme ledetråde - men ender de blindt? eller havde hun allerede indset at en tilbagevenden til Sverige måske ikke ville helt så smertefrit som hendes mand Måns havde forestillet sig.

Det er en rigtig spændende, men også en krimi som tager forskellige problemstillinger op inden for fodboldverdenen. For hvor langt er man villig til at gå for hurtigt at blive klar til igen at spille fodbold? Er man villig til at risikere sit liv? Alt handler dog ikke om fodbold i bogen, langt fra.

Det er plot, der stille og roligt bliver bygget op. Der er de tvist der skal være til at gøre historien levende og spændende.

Persongalleriet er godt beskrevet, og du kommer til kende dem rigtig godt.

Det er Gabriella Ullberg Westins debut som krimiforfatter, og hvilken debut. I Sverige er der allerede udgivet 2 krimier i serien, jeg glæder mig til den næste bliver udgivet i Danmark.

Rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar