søndag den 19. juni 2016

Anmeldelse af Julia Heaberlins Kvinden i graven

Kvinden i graven er en anderledes thriller. Allerede da jeg læste prologen var jeg fanget af fortællingen.

Blomsterne på coveret har en helt central betydning i historien. Historien kører i 2 spor - nutiden og i perioden lige efter hun blev fundet.

Man følger hovedpersonen Tessa lige efter at hun bliver fundet i live i en grav på en mark i Texas. Hvor hun går ved forskellige psykiatere for at få behandlet sine oplevelser. Her får man indblik i hendes tanker og også forholdet til veninden Lydia er en central del af denne del af historien. I nutiden har Tessa en teenagedatter. Tessa er præget af sine oplevelser i fortiden, men har været i kontakt med en person, Agnes, som forsøger at få uskyldige på dødsgangen frigivet. Agnes som nu er død har overbevist Tessa om at ham som er dømt for være den seriemorder hun slap fra er uskyldig.

Det er en thriller som omend den var spændende, også var en bog som jeg indimellem blev nød til at lægge fra mig. Den kører nogle rigtig gode psykologiske spil.

Thrilleren er yderst velskrevet, nærværende og spændende. For finder man som læser ud af hvem egentlig er den skyldige eller var det alligevel den rette som blev dømt? Og hvad er det med de der gule blomster med sorte hoveder?

Tessa som person er rigtig godt beskrevet, hendes følelser, hendes tilknytning til veninden Lydia er rigtig gode.

Da jeg nærmede mig slutningen af bogen fandt jeg ud af at den som jeg måske troede var seriemorderen slet slet ikke havde noget med det at gøre. Det kom et herligt tvist til sidst, som gjorde den til noget helt særligt. Faktisk synes jeg afslutningen er lidt creepy.

Så jeg kan kun sige rigtig god fornøjelse - hvad mon du tænker næste gang du ser de blomster ude i den virkelig verden?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar