lørdag den 13. august 2016

Sommerens læsestof

Min sommerferie er nu slut og det betyder også at der kommer lidt mere nyt på Krimihjerte end der har gjort de sidste par måneder. Det har været dejlige 4 1/2 uge. Jeg har fået slappet af, læst lige det der faldt mig ind og det jeg lige havde lyst til. Det er stadigvæk mest krimi det er blevet til, men det har alene været af lyst. Det er jo det der er sjovest. På billedet kan du se den stak jeg har læst i papirform.

Lige nu er godt i gang med hele 4 bøger:
Stuart Macbride: Hilsner fra de døde
Karin Wahlberg: Endnu er der håb
Jens Henrik Jensen: De hængte hunde
Jens Henrik Jensen: De frosne flammer (udkommer den 26. august)

PÅ billedet kan du se nogle af de bøger jeg har læst i løbet af sommeren.

I løbet af sommeren har jeg læst 5 krimier (Dorthe Annette Hansen, Mari Jungstedt, Lotte Petri, David Lagercrantz og Patricia Melo), 1 roman (Jan Guillou), 4 shortstories (Ole Nybo og Kristina Ohlsson) og et enkelt kapitel af Belgravia.

Selv om jeg egentlig synes jeg har læst meget, så har der også været lange perioder hvor jeg ikke har åbnet en bog. Det var vist lige hvad jeg trængt til. Det at have en periode hvor jeg ikke behøvede at åbne en bog, uden at føle dårlig samvittighed over det - har været utrolig dejligt.

Har du læst noget godt i din sommerferie?




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar