torsdag den 1. juni 2017

Pigen uden hud af Mads Peder Nordbo

Handling
Efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter i en trafikulykke har Matthew Cave, en dansk journalist sidst i 20'erne sluppet sit tag i livet. Matthew flugter væk fra sit liv og sender i Grønland, hvor han ansættes å en lokal avis i Nuuk.

Avisen sender ham til kanten af indlandsisen hvor der er fundet en mumificeret nordbo-viking. Det hele er klart til en verdenssensation, men så bryder kaos løs. Mumien er forsvundet og betjenten som skulle holde vagt findes dræbt på den mest makabre vis opsprættet og tømt for indvolde.

Matthew findes i sin research frem til en henlagt sag fra 1973, hvor 4 mænd brutalt myrdes. Hver enkelt af dem er mistænkt for at have begået seksuelle overgreb mod deres døtre. To af døtrene forsvandt sporløst og er ikke set siden.

De to sager vikler sig ind i hinanden for Matthew. Han ender med at grave sig så dybt ned i både nutiden og datidens ondskab, at han selv ender med at blive mistænkt. Matthew tør kun stole på den unge grønlandske kvinde Tupaarnaq, der netop er blevet løsladt efter at have afsonet 12 års fængsel for drabet på sin far, som hun som 14 årig sprættede op og tømte for indvolde.

Anmeldelse
Pigen uden hud kan helt sikkert kaldes en Greenland noir. Det er en mørk, til tider ganske ubehagelig krimi. Ubehagelig på grund af de emner som hævn, misbrug og magt. Lad mig sige det med det samme det her er ikke en hyggekrimi - langt fra.

Det er en NOIR krimi ud over det sædvanlige. Den er virkelig mørk og grusom. Plottet er fyldt med politiske undertoner. Herudover rummer den masser af de tvist som gør krimier til noget særligt. Det er en krimi hvor du ofte sidder med en følelse af ondt i maven, over de personerne udsættes for.

Der er ingen tvivl om at Mads Peder Nordbo, ved en masse om emnet - og jeg er også sikker på at han faktisk gerne ville have haft meget mere fakta ind i krimien. Men det klæder krimien, at det er historien som er i hovedsædet.

Jeg glæder mig til at følge Matthew Cave i hans videre færd.

Krimihjerte sender 5 krimihjerter ud af 6 mulige med Pigen uden hud.

Krimihjerte giver den sine varmeste anbefalinger. Rigtig god fornøjelse.








Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar