tirsdag den 3. oktober 2017

Lucy af Lotte Dalgaard

Handling
En nordsjællandsk kvinde, der forsvandt fra sit hjem som teenager, dukker pludselig op på øen Jersey i Den engelske Kanal. Hun er nu sigtet for narkotikasmugling. Journalist Line Lyng besøger hende i øens fængsel for at få et interview. Frida, Line Lyngs datter bliver kidnappet kort efter de er ankommet til Jersey. Hun bliver hurtigt fundet, men hvem er det som sender en advarsel til Line på denne måde?

Samtidig skriver Line om det uopklarede rastepladsmord på en lastbilchauffør 25 år tidligere. Hvorfor er han sprættet op, inden lastbilen blev stjålet? Hvad blev der af gerningsmændene?

Anmeldelse
Jeg har ikke tidligere læst noget af Lotte Dalgaard. Lucy er betegnet som en spændingsroman ca små 250 sider. Det er måske en lettere overdrivelse. Jeg synes egentlig at historien starter rigtig godt, men desværre endte jeg med synes at spændingen lå på et meget lavt niveau.

Personbeskrivelserne og miljøbeskrivelserne er til gengæld fine. Beskrivelserne fra øen Jersey i den engelske kanal, er levende beskrevet. Line kæmper med sin overvægt, uden dog rigtigt at tage kampen mod følelserne alvorligt. Så hvis du lukker øjnene vil du kunne se landskabet for dig. Sproget er også let og flydende.

Med så kort en krimi, har jeg en forventning om at historien er stram og det overflødige er skåret fra. Det synes jeg så ikke er sket i Lucy, for mig er det med til gøre min læseoplevelse dårligere - desværre.

Jeg savner dybde, skarphed og spænding i historien. For mig var der mere tale om en roman med få spændingsmomenter.

Antallet af krimihjerter illustrerer min samlede læseoplevelse.

Selve historien er interessant nok, men som spændingsroman synes jeg den er for let.

Krimihjerte giver 2 krimihjerter ud af 6 mulige til Lucy af Lotte Dalgaard

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar