lørdag den 26. maj 2018

Den fremmede gæst af Lisa Jewell

Handling
Alice Lake fører en bohemeagtig tilværelse som alenemor til tre børn i sit lille hus ved havet i East Yorkshire. En dag spotter hun en mand i regnen på stranden. Da han viser sig at have hukommelsestab, inviterer hun ham indenfor, så han kan komme i ly. Selv om hun måske burde vide bedre....

Samtidig i London, sidder lykkeligt nygifte Lili alene og desperat og venter. Hendes mand er ikke kommet hjem fra arbejde....

De to tilsyneladende begivenheder viser sig at hænge sammen på en måde, ingen nogensinde havde kunnet forudse.

Anmeldelse
Lisa Jewell har udgivet et hav af bøger i sit hjemland, England. Dette er den første "rene" spændingsroman. Der er tale om en psykologisk spændingsroman.

Da jeg læste bogen, tænkte jeg, at den mindede rigtig meget om Clare Mackintosh' bøger. Jeg er lige så vild med "Den fremmede gæst" af Lisa Jewell.

Historien fortælles både i nutid, og i fortiden. Der er 3 forskellige historier, som bindes fint sammen til slut. For ikke at afsløre for meget fortæller jeg ikke hvad de 3 historier handler om.

"Den fremmede gæst" er skrevet i et let og flydende sprog. Siderne vender nærmest sig sig. Det er absolut en rigtig pageturner.

Jeg glæder mig til at følge Lisa Jewells forfatterskab fremover. Senere på året kommer endnu en bog på dansk, den glæder jeg mig allerede til.

Er du ligesom jeg, glad for psykologiske spændingsromaner, vil du elske at læse denne.

Krimihjerte giver Den fremmede gæst af Lisa Jewell 6 ud af 6 hjerter.

Rigtig god læselyst.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar