søndag den 2. august 2020

Pigen under træet af Sara Blædel

Handling:
På Bornholm finder man liget af skolepigen Susan, der forsvandt sporløst på en lejrskoletur i 1995. Liget har ligget gemt i en klippesprække i Ekkodalen i over tyve år.

Camilla Lind er tilbage på kriminalredaktionen på Morgenavisen og insisterer på at optrevle, hvad der egentlig skete, dengang Susan forsvandt. Da Camilla opsøger Susans gamle klassekammerat Pia for at få mere at vide, finder hun en familie knuget af sorg, fordi Pia samme morgen er gået i Dynget og har druknet sig.

Louise Rick har orlov fra sit job i Drabsafdelingen og er i utide blevet kaldt hjem fra sin jordomrejse, fordi hendes bror har forsøgt at begå selvmord. Han er sønderknust, fordi hans kone, Trine, igen har forladt ham og deres to små børn. Louise prøver at hjælpe sin bror med at finde Trine, som ikke har givet lyd fra sig, siden hun forlod hjemmet.

I sin søgen blandt Trines ting finder Louise et gammelt klassebillede, og det går op for hende, at Trine i sin tid gik i klasse med Susan og Pia og var med på den lejrskole-tur, hvor Susan forsvandt...

Anmeldelse:
Denne anmeldelse har været rigtig længe undervejs. "Pigen under træet" er den nyeste i Louise Rick - krimi. Selv om det er nok lige er så meget sagt, at det er en krimi, men spændende var den ihvertfald.

Sara Blædel kan det med at finde på rigtig medrivende historier. Det er ikke altid plottene helt kan følge med. I denne mangler jeg måske nok lige det at plottet faktisk er til en krimi. For mig er det mere en spændingsroman, men når det er sagt så er det faktisk en ganske medrivende historie.

Den er skrevet i letlæseligt sprog, hvor du flyver igennem bogen. Personerne er vedkommende, men samtidig viser den også hvordan teenage-piger kan behandle hinanden. 

Rigtig mange har været på lejrskole på Bornholm, jeg var selv i Hillerød. Jeg bilder mig selv ind at uanset hvor "onde" vi til tider var mod hinanden - så ville vi alligevel ikke bare have taget hjem én mindre end vi kom. På den anden side - kan man jo aldrig være helt sikker på at at bare én af os ville være gået imod strømmen.

Netop det valg, ikke at gå imod strømmen, ender med at få fatale konsekvenser.

Er du fan af Louise Rick - vil nok også kunne lide Pigen under træet.

Krimihjerte giver Pigen under træet af Sara Blædel 💜💜💜💜ud af 6 mulige.

God læselyst.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.


lørdag den 1. august 2020

Tatovøren fra Auschwitz og Cilkas rejse af Heather Morris

I min sommerferie har jeg ud over True Crime og krimier, også læst bøger som handler om jøders oplevelser under og lige efter 2. verdenskrig. 
Begge disse bøger er vigtige bøger om lige præcis det emne. Det er samtidig også bøger - som jeg normalt ikke omtaler på Krimihjerte - men denne sommers læsning synes jeg at jeg vil lave et lille tema om, også selv om det er helt udenfor kategori.

Tatovøren fra Auschwitz er ud over at være en fortælling om overlevelse, også en kærlighedshistorie. Det er kærlighed mellem venner, men også mellem tatovøren og Gita. Overlevelse ved at arbejde for nazisterne i lejren, giver visse fordele - lidt bedre mad, men fordelene kan forsvinde som et knips med fingrene. 

At nazisterne var grusomme hersker der heller ikke tvivl om i denne bog.

Cilkas rejse er om muligt endnu mere skræmmende end Tatovøren fra Auschwitz. Cilka oplever frygtelige tingi Auschwitz, hvor frygtelige de er - kan du blandt andet læse om i Cilkas rejse. Cilkas rædsler slutter langt fra her. Cilka dømmes af russerne for omgang med fjenden (nazisterne) og for at være spion. Cilka ender derfor i endnu en kreaturvogn - som sendes til en Gulag i det kolde Sibirien. Det er ikke småting som fangerne i en Gulag udsættes for. Cilka tages under Boris' vinger. Det betyder at det kun er ham som må ligge med hende. Boris drømmer senere om et liv udenfor lejren med Cilka, da han har forelsket sig i Cilka. Cilka tåler Boris, fordi at hun så slipper for at blive voldtaget af andre af de betroede fanger. 

Så hvordan kan Cilka slipper ud af Boris' klør?

Læs Cilkas rejse og find ud af om Cilka kommer ud fra lejren i live.

Begge bøger er hurtigt læst, de er skrevet flydende og siderne vender nærmest sig selv.

Det er 2 bøger som giver et skræmmende billede af livet i en koncentrationslejr som Auschwitz, men også om hvordan livet under Stalin var. Det var ikke mindre skræmmende. Som fange i en Gulag, skulle der arbejdes fra tidlig morgen til sen aften - maden var ikke meget bedre end i koncentrationslejren Auschwitz, her gjaldt det også om at få et særligt arbejde - som ikke var så hårdt og som gav bedre madrationer. Den største forskel var at tiden i en Gulag var med en kendt udløbsdato.

Begge bøger vil jeg gerne anbefale dig at læse.

Cilkas rejse af Heather Morris er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Aronson.




onsdag den 29. juli 2020

Den dømte mand af Peer Kaae

Handling
I 1989 blev en 40-årig retarderet mand kendt skyldig i 36 drab. Han havde nemlig tilstået overfor rejseholdsmanden Per Casper, at han foruden at stå bag mordbranden på Hotel Hafnia, der kostede 35 mennesker livet, også havde dræbt en 15-årig pige på Fanø. Erik Solbakke, som manden hed, havde allerede to liv på samvittigheden og blev dermed Danmarks værste seriemorder. Solbakke tilbragte de resterende 9 år af sit liv på en lukket institution på Lolland.

"Den dømte mand" dykker ned i mysteriet om Erik Solbakke og åbner op for spørgsmålet om, hvorvidt Solbakke nu også var den skyldige. Bogen sætter sig blandt andet ind i Erik Solbakkes tragiske eksistens og det besynderlige venskabelige forhold, der opstod mellem afhøringseksperten Casper og den tilstående Solbakke, der sad inde med forklaringer på adskillige mordgåder. 

Anmeldelse
Peer Kaae skriver nogle formidable True Crime bøger, det synes jeg ikke der kan være tvivl om. 

At Peer Kaae har brugt 2 år på at lave research og skrive denne bog, kan ikke komme bag på nogen. Jeg håber den er med til at ændrer lovgivningen. 

Det er en skræmmende, tåkrummende historie. Det giver mindelser om en retssikkerhed i helt andre lande end hvad jeg forbinder med en retssikkerhed i Danmark. Det er langt fra hvad jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. 

Erik Solbakkes liv er forstemmende. Nu hvor jeg sidder og skal skrive anmeldelsen sidder jeg med tårer i øjnene - fordi at jeg føler han er blevet svigtet af alle ikke mindste af adoptiv forældrene og ikke mindst af både de sociale og politi-myndighederne.

Det er da helt oplagt at Erik Solbakke har fortalt Per Casper det han ville høre, for at han skulle komme og besøge ham eller køre en tur med ham.

En ting er at anklagemyndigheden vælger at tro på at han er skyldig, men at forsvarer åbenlyst er af samme mening. Der er himmelråbene. 

Det er en yderst vigtig bog, som jeg er mere end glad for at jeg har læst. Den sætter virkelig spot på et reelt problem.

Tak for det Peer Kaae.

Krimihjerte giver Den dømte mand af Peer Kaae 💖💖💖💖💖💖ud af 6 mulige.


tirsdag den 28. juli 2020

Sort arv af David Garmark

Handling
November. Regnen vælter ned fra den grå, sønderjyske himmel. Max Munk tager til Ribe for at stille sin døende far det spørgsmål, der har plaget ham, siden han forlod byen for 25 år siden: Hvad ved faderen om sin datter Eleonoras selvmord? Men Munk må med gru sande, at den gamle greve rummer langt mere oprivende hemmeligheder.

Munk møder sin gamle flamme Edith. Hun beder ham finde sin forsvundne datter Caroline, mens området rystes af drabet på en lille dreng – angiveligt begået af en ulv. Forsvindingssagen leder Munk på sporet af sin egen familie i 1700-tallet, dæmonbesættelse og dystert begær. Og da Merian ankommer, og begge udsættes for attentatforsøg, indser Munk, at der er stærke kræfter på spil, for at de ikke skal finde Caroline.

Sort arv er andet bind i krimiserien om Max Munk og Merian Takano.

Anmeldelse
Sort arv er mit første bekendtskab med David Garmarks forfatterskab, men det bliver ihvertfald ikke sidste gang jeg skal høre/læse en krimi fra denne forfatter.

Jeg har hørt den som lydbog. En ekstra gevinst ved det at det er forfatteren selv som læser op. Det var en fornøjelse at være i selskab med David Garmark i den tid krimien varede.

Det er en yderst velskrevet krimi, men masser af tvist. Der var dog tidspunkter hvor jeg havde mere end lyst til at skrige - Så tag dig dog sammen MAX. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke - og heldigvis for det. Når nu jeg hørte krimien på gåture og ude i haven.

Jeg kommer selv fra det sønderjyske - dog meget længere sydpå end Ribe. Så der er meget der er velbekendt, sproget og hvordan livet foregår i det sønderjyske. "Den store mand" fra Godset. 

Plottet er rigtig godt skruet sammen, men masser af tvist som gør at du på intet tidspunkt kommer til at kede dig. 

Det er en forfatter som burde have en langt mere kendt end tilfældet er. Jeg er ihvertfald glad for at jeg fik mulighed for at læse/lytte til krimien.

Krimihjerte giver Sort arv af David Garmark 4 store 💜💜💜💜ud af 6 mulige.

Rigtig god læselyst.

Krimien er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.

lørdag den 25. juli 2020

Brudzonen af Pernille Boelskov

Handling
En forårsstorm blæser over Bornholm og ind gennem sprækkerne i efterforsker Lars Bohn Hansens liv. Hans kone er lige død, men alligevel bliver han sat på sagen, da en ung koldkrigsforsker findes død under mistænkelige forhold.

Samtidig forsøger præsten Agnete Bohn at hjælpe en alenefar, der kæmper for at beholde sin datter. Det kræver at han overvinder sit barndomstraume, men det viser sig at være dødsensfarligt - både for ham selv og Agnete.

For sent opdager Lars og Agnete, at de begge jagter hemmeligheder, som en morder vil gøre alt for skjule.

Anmeldelse
Brudzonen er en yderst vellykket krimi. Det er trejde selvstændige krimi i serien om præsten Agnete og hendes fætter efterforskeren Lars.

i Brudzonen kommer du helt tæt ind på både Agnete og Lars, deres familier og ikke mindst deres forhistorie. Jeg kom til at føle mig tæt på dem begge. De er begge personer med med både lyse og mørke sider. Særligt er der måske flere mørke toner hos Lars end vi indtil nu havde forestillet os. Det er med til at gøre ham til en mere interessant personlighed.

Plottet er rigtig flot fundet på, samtidig med at Bornholms historie altid er en del af Pernille Boelskovs krimier - har denne nu noget helt særligt over sig.

Det er en helstøbt krimi, som har alt hvad man kunne ønske sig af tvists, spænding og til tider med kolde gys - hvor nakkehårene rejser sig.

Denne 3. krimi af Pernille Boelskov er hendes bedste. Den er spændende, uhyggelig med en cliffhanger af rang.

Har du endnu ikke læst Brudzonen af Pernille Boelskov? Så skynd dig at få fat i den i din lokale boghandel eller på biblioteket.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Brudzonen af Pernille Boelskov 4 store 💗💗💗💗ud af 6 mulige.

Krimien er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget 4. til venstre.

lørdag den 18. juli 2020

Krimihjerte holder haveparty







Selv om Coruna huserer stadigvæk - så må man jo heldigvis gerne samles til en havefest.

Jeg håber og krydser fingre for, at vejrguderne i endnu et år er på min side.

Lige som sidste år er der bobler, kage og lækkerier til alle. Forlagene har været mere end søde til at støtte op om mit arrangement. Mange forfattere er også søde at melde tilbage at de deltager - også selv om de kommer langvejs fra. Det varmer mit Krimihjerte.

Datoen er som de sidste år aftalt med Inger Wolf 💞Herudover deltager forfatterne Stephan og David Garmark, Lillian Ley, Eva Maria Fredensborg - og jeg er særligt glad for at HarperCollins Nordic DKs ansigt udadtil Alice Scott også har meldt sin ankomst.

Så er der ligesom lagt op til en helt fantastisk sensommerdag. Faktisk er det jo nærmest en 60 års fødselsdag - Krimihjerte fylder 7 år - og jeg selv fylder 53 år netop den 29 august 2020.

Håber at i får lyst til at deltage.

Krimihjerte 7 år







  

mandag den 6. juli 2020

Midas-syndromet af Peer Kaae og Per Kuskner

Handling
Mads Brodersen får sin største drøm opfyldt - et job i Nordisk Bank. Lønnen er høj, bilen fri og penthouselejligheden i Nordhavnen et af frynsegoderne. Alt tegner lykkeligt, og i forhold til den kvinde han elsker. Men da han forflyttes til bankens afdeling i Estland, ændrer det hele hans liv. Mads opdager, at hans forgænger døde under mystiske omstændigheder.

Mads sætter sig for at undersøge dødsfaldet og hvirvles hermed ind i en hvidvask af enorme dimensioner. I sin jagt på sandheden må han konfrontere internationale og politiske kræfter, der er så magtfulde, at han snart befinder sig i sit livs dilemma.

Mads Brodersens valg sætter en skræmmende kædereaktion af kaos i gang, ikke bare i den finansielle sektor, men helt op i samfundets allerøverste lag. 

Anmeldelse
Der er nok ikke mange, som ikke har hørt om hvidvaskeskandalen i en filial af en dansk bank i Estland. Det er ret oplagt at skrive en spændingsroman om. Det har Peer Kaae og Per Kuskner gjort, det er blevet til Midas-syndromet.

Det er tydeligt at der er brugt en del tid på research på emnet. Det er en gennemarbejdet historie, som jeg sagtens tænker at sådan kunne det da godt være foregået. Større illusioner har jeg desværre ikke, om hverken finansielle eller politiske verden. Det er dog vigtig at huske på at selve historie er fiktiv. Det at historien er inspireret af hvidvaskeskandalen gør den interessant men ikke til den skinbarlige virkelighed.

Til gengæld sætter den også spørgsmålstegn ved de personlige bevæggrunde - for hvornår man som filialchef siger fra. De personlige konsekvenser kan blive enorme, men er det nok til ikke at gøre noget?

Det er en historie hvor det ene dilemma efter det andet står på spring for at komme op til overfalden.

Det er en spændende historie, hvor mange af dine følelser kommer i spil undervej. Du vil blive forarget, skræmt og det vil til tider løbe dig koldt ned af ryggen.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Midas-syndromet af Peer Kaae og Per Kuskner 4 store 💗💗💗💗ud af 6 mulige.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic DK

søndag den 5. juli 2020

Ulvefælden af Aslak Nore

Handling
I den klassiske spionthriller Ulvefælden befinder vi os i slutningen af 2. Verdenskrig.

Den unge norske Henry Storm vender 1942 desillusioneret hjem til Oslo efter at være draget til Østfronten for at bekæmpe bolsjevikkerne. Han har mistet troen på Quisling og nazisternes ideer, som fik ham til at drage af sted. Rædslerne på slagmarken har fået ham til at se nazismen, som den virkelig er.

Inden han vender hjem, er det dog lykkedes ham at opsnappe værdifulde oplysninger om et nyt våben, som tyskerne smeder planer om. En ny raket, hurtigere end lyden og med en dødelig sprængladning i spidsen, som de vil rette mod de allierede. Da en tysk efterretningsofficer tilbyder Henry Storm at genoptage sine tekniske studier i Tyskland, øjner Henry chancen for at komme på tæt hold af disse planer.

Kan han gøre bod for at have kæmpet på den forkerte side ved nu at hjælpe de allierede? Og vil det lykkes ham at bidrage til at ændre krigens gang?

Anmeldelse
Aslak Nore er en norsk forfatter. Aslak Nore modtog Rivertonprisen for spændingsromanen Ulvefælden i 2017. Aslak Nore er uddannet journalist, som rigtig mange forfattere er.

På en måde er det ret befriende at hovedpersonen i Ulvefælden, ikke bare er en sort/hvid person fra det besatte Norge. Henry Storm går fra at tro på nazisternes ideer til vende tilbage til Norge efter at have mistet troen på nazismen.

Det er en rigtig spændende spionroman. Historien starter med at Henry Storm tager af sted til Østfronten. På dette tidpunkt danner han par med medstuderende. Hun læser Jura på universitetet. Deres syn på nazismen, stikker i hver sin retning. Det kan ende med at få fatale konsekvenser for dem begge.

Henry Storm er nådesløs i sin stræben efter at forpurre nazisternes muligheder for at vinde krigen. Samtidig er han en kompleks karakter, med mange mørke sider. Henry Storm har ikke kun mørke sider. Ind imellem virker han lidt naiv, men det gør de nazister han omgiver sig nu også.

Det er en utrolig spændende historie. Historien er befriende anderledes, fordi at "helten" ikke bare er helt, men også skurk. Netop her er spørgsmålet om "målet helliger midlet"?

Er du til spionromaner, så er denne et godt bud på din næste spionroman.

Krimihjerte giver Ulvefælden af Aslak Nore 4 store 💗💗💗💗ud af 6 mulige.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Gyldendal.

fredag den 3. juli 2020

Onde piger af Alex Marwood

Handling
En sommermorgen i 1986 mødes to elleveårige piger for første gang. Ved dagens afslutning står de anklaget for en frygtelig forbrydelse.

Femogtyve år senere rammes en lille ferieby på den engelske sydkyst af en række mord og bestialske overfald på unge kvinder. Journalisten Kirsty Lindsay rapporterer fra stedet, og hendes undersøgelser bringer hende i kontakt med Amber Gordon, der arbejder som rengøringskone i det lokale tivoli.

Det er første gang, Kirsty og Amber ser hinanden, siden den skæbnesvangre dag for så mange år siden. De lever nye liv med mænd og børn, som intet ved. Men nu er det hele truet: For mens jagten i badebyen går ind for at afsløre en morder, stiger de to kvinders frygt for selv at blive afsløret. Afsløret som de to børn, der engang af hele pressen blev udråbt som ondskaben selv.

Anmeldelse
En helt igennem fantastisk læseoplevelse. Den har simpelthen alt hvad et krimihjerte kan ønske sig. Der er masser af spænding, hemmeligheder, tvists og ikke mindst psykologiske gys.

Bogen er ikke ny, men det er den danske oversættelse. Bogen blev oprindelig udgivet på engelsk i 2012. Det er en debutroman - en drøm af en debut.

Du kommer ind under huden på Kirsty og Amber både nu og i fortiden. Et tilfældigt møde mellem 2 piger som får indflydelse på dem for resten af livet. Det er ihvertfald ikke for meget sagt.

Miljøet som de to piger hver i sær er vokset op i, får stor betydning for deres videre tilværelse. men hvad er det de to piger har gjort? Er de virkelig onde?

Det er en fortælling om både arv/miljø, indlevelsesevne, hævn og frygt. Samtidig er det også en fortælling om hver deres karrierevalg - og hvordan deres liv formede sig sidenhen.  Det er utrolig spændende at læse om de mekanismer som det psykologiske spiller ind på deres liv. Det er ikke altid at deres handlemønstre er logiske. Alt i de to pigers adfærd som voksne kan trækkes tilbage til udgangspunktet for et tilfældigt møde. En ret skræmmende tanke i øvrigt.

Rigtig god fornøjelse med Onde piger. Jeg håber, den også kommer til at give dig et koldt gys eller to.

Krimihjerte giver Onde piger af Alex Marwood 💞💞💞💞💞ud af 6 mulige hjerter.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget Hoff & Poulsen

onsdag den 1. juli 2020

Jæger af Walther Rebernik

Handling
Rato er tidligere soldat fra Balkan. Han undrer sig over, hvor nemt alting er i Danmark. Nu står han i spidsen for en bande af eks-balkankrigere, der har taget magtens i Københavns underverden.

Patrick er anklageren, der hader kriminelle.Han bøjer gerne reglerne for at opnå sine mål og har succes med sin kompromisløse stil. Men hans fortid truer med at indhente ham.

Markus lever samfundets bund og har klaret sig uden CPR-nummer siden han var 10 år.

Hannah arbejder som specialkonsulent for Politiet. Hun er dårlig til mennesker, men eminent til at opfatte detaljer, som ingen ellers ser.

Da en serbisk gangster findes brutalt myrdet på et toilet i Københavns Byret, og politiets chefanklager samtidig forsvinder sporløst, føres de fire meget forskellige skæbner sammen, og det ender i en kamp om liv og død.

Anmeldelse
Jæger er Walther Reberniks debutroman. Der er fuld af positive takter.

Walther Rebernik bruger i Jæger sin særlige viden om respekt og ære indenfor karatesporten, men også arbejdet som advokat giver spændingsromanen en høj grad af troværdighed.

I starten kan det godt være, at du som læser føler dig lidt forvirret. De forskellige sidehistorier, virker lidt som historier i flæng - det er de selvfølgelig ikke.

Du får hurtigt et par favoritpersoner. Det gjorde jeg i hvert fald. Mine var Hannah og Markus. Der var intet ved deres liv, som fra start af var nemt eller lige til. Det er selvfølgelig det, som er med til at gøre dem spændende. De har dybde, er levende og helt uforudsigelige.

De serbiske gangsteres meninger og opførsel, er netop præget af, at de har kæmpet i Balkan-krigen. Nu mange år senere ser de stadigvæk den daværende serbiske militære ledelse som helte.

Hvordan relationerne mellem personerne er i Jæger - det vil jeg ikke afsløre. Det håber jeg, du har lyst til selv at finde ud af.

Det er en spændingsroman med masser af pondus, men også finesse. Handlingen er uforudsigelig. Dette sammen med den kraftige inspiration fra karatesporten, er med til at gøre den til noget særligt.

Det er en rigtig spændende roman. Den er anderledes og helt sin egen, men samtidig tegner den også skræmmende billede af hvordan Københavns undergrund fungerer.

Jeg glæder mig til at læse mere af Walther Rebernik.

Jeg vil gerne anbefale dig at læse denne. Så rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Jæger af Walther Rebernik 4 store ❤❤❤❤  ud af 6 mulige.

Krimien er modtaget som anmeldereksemplar fra Byens Forlag.






søndag den 28. juni 2020

Pyromanen sæson 3 - Hævnen af Inger Wolf

Handling
I den lille nordsvenske by Lycksele begås en sen aften et brutalt dobbeltdrab på et forældrepar. Samtidig forsvinder et af familiens tre børn, den 8-årige Veronica.

Datteren viser sig at have en slående lighed med Klara Larsson - en anden 8-årig pige, som forsvandt for 30 år siden. Hun dukkede op igen 1 år senere, men hendes bortfører med elefanthuen blev aldrig fundet. Det svenske politi kontakter Klara for at undersøge, om der er flere lighedspunkter mellem de to sager.

Klara har i mange år boet i Danmark, hvor hun er brandefterforsker hos Østjyllands Politi, men hun har slet ikke lyst til at blive konfronteret med sin fortid. Alligevel ender Klara med at give efter og sammen med kæresten og kollegaen Sebastian Vinther, rejser de til Klaras barndomsby. For måske kan hun ved samme lejlighed få opklaret, hvem der har sendt hende anonyme breve fra Lycksele.

Men da endnu en pige bortføres, stiger presset på Klara for finde gerningsmanden og samtidig løse gåden om sin egen fortid.

Anmeldelse
Den 22. juni 2020 udkom trejde bind i Inger Wolfs Mofibo Originals serie Pyromanen.

Jeg kan sige med det samme, at den i hvertfald stjal en del af min nattesøvn - arbejdet måtte også lige udsættes så jeg kunne få læst de sidste 40 sider. Så er du advaret.

Vi følger Klara og Sebastians tur til Lycksele. Det er en vild tur du kommer med på - på flere planer. Det er en både makaber, grusom og uhyggelig læseoplevelse, men samtidig er det også en tur hvor du kommer tættere på både Klara og Sebastian.

Personskildringerne får i Hævnen endnu flere facetter at spille på, de får deres helt eget liv - de har dybde, er vedkommende og meget levende.

Plottet er fantastisk på en ond og grusom måde - det er noget af det som Inger Wolf virkelig mestrer. Kun få danske krimiforfattere er på niveau med Inger Wolf på det område.

Du bliver blæst i gennem Hævnen - det er en kort læseoplevelse - til gengæld er det en som bliver hængende.

Afslutningen kan vi som læsere være så heldige, at serien måske endnu ikke er slut. Det krydser jeg fingre for.

Jeg ville så gerne at Inger Wolfs Pyroman-serie får et endnu bredere publikum - det har både serien og forfatteren fortjent.

Rigtig god fornøjelse.

krimihjerte giver Hævnen af Inger Wolf 💝💝💝💝💝💝 ud af 6 mulige.



lørdag den 20. juni 2020

Måske uskyldig af Alafair Burke

Handling
Olivia er en af New Yorks bedste forsvarsadvokat. Da hun opdager, at hendes ekskæreste, bestsellerforfatteren Jack, mistænkes for tredobbelt, er hun overbevist om, at han er uskyldig.

Spørgsmålet er, hvem der har lagt en fælde for ham - og hvorfor. Olivia beslutter sig for at forsvare Jack. For mange år siden knuste hun nemlig hans hjerte, og nu håber at kunne gøre det godt igen. For selvfølgelig har han ikke myrdet nogen.

Eller har han?

Anmeldelse
Alafair Burke har tidligere arbejdet anklager. Nu underviser Alafair Burke som underviser i strafferet ved siden af sit forfatterskab.

Dette er ikke direkte en retssalskrimi, men så alligevel. Langt det meste af handlingen foregår i og omkring anholdelsen af Jack og retssagen imod ham. Som læser bliver du inviteret ind i Olivia og Jacks fælles fortid og deres liv hver for sig sidenhen. Personskildringerne er rigtig gode - personerne kommer rigtig hurtigt ind under huden på dig.

Olivia er til at starte med meget skråsikker på at Jack er uskyldig, men efterhånden som hun tænker tilbage på deres liv - forandres noget.

Alafair Burke har med Måske uskyldig skrevet en spændingsmættet krimi - med en meget sikker hånd.

Plottet holder hele vejen til allersidste linie. Hun forstå at sætte dig på prøve - er det nu alligevel Jack som morderen? De sidste tvists er vildt gode.

Faktisk virker den så realistisk, at jeg sagtens kunne forestille mig, at det kunne foregå "i den virkelige verden".

Har du endnu ikke læst Alafair Burkes krimier der er oversat til dansk. Så har du bestemt noget godt til gode. Den forfatter som jeg synes ligger tættest på, er John Grisham. Jeg er selv ret glad for Grishams bøger.

Det har været en fantastisk læseoplevelse. Det er en vild rejse af en læseoplevelse, som Alafair Burke tager dig med på i denne krimi.

Krimihjerte giver Måske Uskyldig af Alafair Burke 💗💗💗💗💗ud af 6 mulige.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

fredag den 12. juni 2020

Døden er kun et øjeblik af Lisa Holmfjord

Handling
Esther er flygtet fra sin voldelige mand, den respekterede læge Andreas, og er gået i skjul på et krisecenter. Hun drikker, har psykiske problemer og kommer dårligt ud af det med de andre kvinder. Og så frygter hun den dag, Andreas modtager skilsmissepapirerne, for hun ved, at han aldrig vil give slip på hende.

David er blevet fyret fra politiet og har slået sig ned som privatdetektiv. En kvinde fra den nordsjællandske overklasse opsøger ham med en opgave. Han undslår sig, indtil det går op for ham, at målet er en, han kender, én han har svigtet.

Han begynder sin efterforskning, der leder ham omkring Herlufholm og en gammel forgiftningssag. I mens finder kvinder på krisecentret ud af at Esther er forsvundet.

Anmeldelse
Lisa Holmfjord debuterer med Døden er kun et øjeblik. En bog som handler om løgne, intriger og mænds vold mod kvinder. Det sidste har Lisa Holmfjord en særlig viden om som direktør for Dansk Kvindesamfunds krisecentre.

Bogen maler - desværre - et meget realistisk og skræmmende billede af hvordan det er at være på et krisecenter. Ud over at det for mig som læser virker realistisk, er hverdagen for en kvinde på et krisecenter sikkert meget værre i virkeligheden. Her overgår virkeligheden ofte fantasien med flere længder.

Ofte havde jeg lyst til at ryste Esther og råbe - tag dig nu sammen og vær lidt fornuftigt. Egentlig er det jo faktisk det hun er - hun er mere end almindelig modig. Da Esther først går i gang med at finde flere informationer om Andreas' første kone Eva - og hvordan hendes liv var. Her begynder først rigtigt at gå galt.

Det er en psykologisk thriller i absolut topklasse. Du drøner igennem den, med masser af kolde gys - hvor det løber dig koldt ned af ryggen den ene gang efter den anden.

Personerne er skildrede med så mange fine facetter, at det bliver personer som er vedkommende, har dybde og er komplekse.

Det er en rigtig page-turner hvor du lige skal læse et enkelt kapitel mere - og så lige ét til.

Det er absolut ikke en bog som du vil have lyst til at gå glip af.

Rigtig god læselyst - og god "fornøjelse" med Døden er kun et øjeblik.

Krimihjerte giver Døden er kun et øjeblik af Lisa Holmfjord 💗💗💗💗💗💗ud af 6 mulige.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

mandag den 1. juni 2020

Kongetro af Tobias Bukkehave

Handling
Han blev svigtet af sit land og af sin far.
Han svor ikke at se sig tilbage.
Nu har Danmark brug for ham.

For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.

Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.

Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.

Anmeldelse
Kan du lide en spændingsroman med masser af fart over feltet, så vil Kongetro af Tobias Bukkehave være noget for dig.

Kongetro er Tobias Bukkehaves debutroman. En rigtig god én af slagsen.

Der er nogle rigtig gode personskildringer, hvor personer ikke bare er beskrevet som troværdige, men også med dybde. Tom har ikke mange illusioner om hans far, men er der sider af Toms fra (Richard) som Tom ikke kender?

Tom påtager sig opgaven, på trods af sin far og alene på grund af vennens død. 

Handlingen tager hurtigt fart. De personer som man troede at man kunne stole på, spiller måske efter helt andre regler nu. Netop det er et vigtigt omdrejningspunkt.

Hvad var det som den iranske programmør havde gang, som sætter så mange mennesker liv på spil? Det er mere end almindelig farligt at have kendskab programmørens algoritmer.

Det er en interessant og egentlig også ret skræmmende handling, ikke mindst fordi noget af måske kommer lidt rigelig tæt på "den virkelige verden".

Så trænger du til en rigtig spændende spændingsroman, så synes jeg du skal give dig i kast med denne.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Kongetro af Tobias Bukkehave 💜💜💜💜💜ud af 6 mulige.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

lørdag den 30. maj 2020

Jeg kan se dig af Mari Jungstedt

Handling
Roen har lagt sig over Gotland efter turistsæsonen, men septembervejret er smukt, og havet er stadigvæk varmt efter den lange, hede sommer. Frida og 3 studiekammerater tilbringer weekenden på den isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne.

Efter en lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arme og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende.

hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende, eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor slap Frida? Kriminalkommisær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker træde tilbage i fortiden.

Anmeldelse
Dette er krimi nummer 15 af Mari Jungstedt med Andres Knutas. Så det er endnu en Gotland krimi. 

Ud over selve krimi-elementet bruges der også lidt tid på forholdet mellem Karin og Anders, som over tid har udviklet sig til at de nu er et par. Midt i efterforskningen inviterer de deres børn til at møde hinanden, i Anders' sommerhus.

Det er ikke en krimi med bestialske mord og blod i lange baner. Selve plottet er nu alligevel ondt i al sin grusomme enkelthed. Det er dog heller ikke et psykologisk plot hvor det løber dig koldt ned af ryggen, ihvertfald ikke hele tiden.

Det er en hyggelig krimi, som ud over at ville underholde og sætter fokus på forskellen i de sociale rangstiger og forskelle i menneskers muligheder ud fra deres sociale arv. Historien som Mari Jungstedt fortæller er rigtig spændende.

Plottet er bygget op så du ikke umiddelbart er klar over hvad der er sket og hvorfor. Det fungerer også fint med sidehistorien som foregår en del år tidligere. Det giver historien et godt tvist.

Selvom jeg aldrig har været på Gotland, føler jeg da efterhånden at jeg kender Gotland ret god.

Krimien afsluttes med rigtig cliffhanger - med den allersidste sætning, så er jeg glad for at Mari Jungstedt allerede er gået i gang med efterfølgeren. Den glæder jeg mig i hvertfald til at læse.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Jeg kan se dig af Mari Jungstedt 💜💜💜💜ud af 6 mulige

torsdag den 28. maj 2020

Vildskud af Julie Hastrup

Handling
Johanna Ejby har mistet sin lille datter på en ferie i Italien. Livet er splintret, hun kan ikke få stumperne til at hænge sammen og begynder derfor i en sorggruppe for mennesker med kompliceret sorg.

En dag starter en ung kvinde i sorggruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen.

For hvor langt vil man gå for at hævne den, man har mistet?

Drabsefterforsker Rebekka Holm kæmper med at acceptere, at hendes svenske kæreste og kollega, Niclas, efter et drabsforsøg ikke længere er den Niclas, hun kendte. Og ingen kan garantere hende, at han nogensinde vil blive det igen.

En dag bliver hun kontaktet af en barndomsven, hvis unge søn, Elias, har fået nogle truende breve og anonyme telefonopkald – og det mærkelige er, at Rebekka selv har modtaget flere anonyme telefonopkald den seneste tid. Er der nogen sammenhæng?

Den unge Elias forsvinder pludselig, Rebekka får atter flere tavse opkald, og i sorggruppen kulminerer hævntørsten i et inferno af ulykker – og drab.

Anmeldelse
Så kom den endelig - Vildskud af Julie Hastrup.

Nicklas er vågnet op, men der er lang vej inden han bliver den Nicklas Rebekka kendte.

Det er nogle uhyggelige steder Julie Hastrup tager os med til i Vildskud. Det er en læseoplevelse med masser af spænding og uhyggelig mord. Men hvem er det egentlig som står bag mordene?

Johanna som er mor til 3, starter bogen med. Allerede der løber det dig koldt ned af ryggen. Men er Johannas sorg større end en forælder som mister en ung dreng på 20/22 år. Johanna gør i en sorg-gruppe - de får et nyt medlem Mollie. Herefter er sorg-gruppens samtaler ændret for altid.

Personerne er beskrevet så levende og med dybde, at det føles som hele mennesker som du nemt kommer til at føle at du kender. Det er noget af det som Julie Hastrup er helt eminent til.

Når du går i gang med Vildskud - så send de andre i husstanden af vejen - de kan alligevel ikke få kontakt til dig, før du er færdig med bogen.

Julie Hastrup forstå at fastholde dig som læser lige til sidste side - og hvilket afsluttende kapitel. Det er ret vildt og tankevækkende.

Julie Hastrup har helt sikkert fundet sin rette hylde, med at skrive krimier. For mig er hun den for tiden klareste stjerne på den danske krimihimmel.

Krimihjerte giver sine varmeste anbefaling - skynd dig at læse Vildskud.

Jeg er dybt misundelig på dig, hvis du endnu ikke kender Rebekka Holm. Sikke mange skønne læseoplevelser du har til gode.

Krimihjerte giver Vildskud af Julie Hastrup 💖💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige.

Krimien er modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.


mandag den 25. maj 2020

Blodspor af Julie Hastrup

Handling
Et postbud gør et markabert fund: I et parcelhus på en hyggelig villavej sidder fire mennesker rundt om et veldækket middagsbord - dræbt.

Drabsefterforsker Rebekka Holms kæreste ligger i koma i Stockholm efter et drabsforsøg, men hun må blive i København for at opklare, hvorfor en tilsyneladende helt familie skulle mødes.

Det viser sig, at der findes en overlevende datter, og da hun forsvinder sporløst, kommer Rebekka og hendes kolleger på sporet af dybe, grusomme hemmeligheder, som har været godt gemt bag den pæne facade. Hvem har ønsket, at familien tog den sprængfarlige sandhed med sig i døden?

Anmeldelse
Det er den syvende bog i krimiserien om Rebekka Holm.

Julie Hastrup er fantastisk god til at skrive et velkomponeret krimiplot. Personerne omkring Rebekka Holm er levende, beskrevet med dybde og har flere facetter at spille på. Det gør Julie Hastrup til noget helt særligt - hun er én af mine absolutte favoritter indenfor krimi-genren.

Det er en helt igennem fantastisk, men også en grusom historie. Efter at have læst denne krimi - fik den mig til at se en aldeles uhyggelige dokumentarfilm på Netflix om lige præcis det emne som tages op her.

Der var rigtig mange gange hvor det løb mig koldt ned af ryggen. Jeg blev flere gange overvældet af gru over hvad mennesker egentlig kan få sig selv til. Både i forhold til at berige sig selv på andres bekostning, men også hvad de kan finde på for ikke selv at blive afsløret.

Der var ikke noget tidspunkt hvor jeg følte at plottet var urealistisk, faktisk føltes det til tider alt for realistisk.

Historien afsluttes på en måde så man bare sidder og venter i længsel på den næste krimi med Rebekka Holm.

Har du ikke allerede læst, så skynd dig at få fat i den.

Rigtig god læselyst.


Krimihjerte giver Blodspor af Julie Hastrup 💝💝💝💝💝💝af 6 mulige.

Krimien er modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

lørdag den 23. maj 2020

Glasvinge af Katrine Engberg

Handling
Det er efterår i København. Slagregnen falder over byen, da liget af en nøgen kvinde bliver fundet i et springvand midt på strøget. Hun har bizarre, symmetriske snit på kroppen og er forblødt til døde - en drabsmetode, politiet aldrig har set før.

Efterforskningen fører politiassistent Jeppe Kørner og hans kollegaer ind i sundhedsvæsenets, blandt behandlere, patienterne og pårørende, hvor omsorgen er stor og ambitionerne høje. Jeppes makker, Anette Werner, er på barsel, og han skal istedet køre parløb med den ældre adstadige politiassistent Falck. Imens forsøger Anette at falde ind i rollen som mor og samtidig tage del i opklaringen fra sidelinjen. Det sidste er nemmere end det første, men ikke ufarligt.

Snushanen Esther de Lauranti lider af tungsind, og opsøger en psykiater, der selv bærer på mørke hemmeligheder. Nettet strammes til, men om hvem? Dem som lider af et skrøbeligt sind, eller dem, der tager sig af dem?

Anmeldelse
Noget af det aller bedste ved at høre bogen som lydbog, er at det er Katrine Engberg som har indlæst Glasvinge. Det er altså et ekstra plus.

Det er fascinerende at følge med i Anettes kamp med sig selv, efter hun er blevet mor. Svend, Anettes mand, er vildt glad for deres datter og elsker at være sammen med hende. Men måske trækker Anette lige rigeligt på Svend - kan deres forhold holde til det? Det bliver ikke nemmere af at Anette deltager i opklaringen, hvor hun udsætter sig selv for fare.

Esther Lauranti og hendes sambo Gregers er også altid med til at bidrage noget helt særligt til Katrine Engbergs krimier. Hun har været et fast og spændende bekendtskab i alle Katrine Engbergs krimier.

Plottet er rigtig flot komponeret, med alle de tvist man som krimilæser gerne vil have. Det bedste er når man bliver overrasket undervejs. Det gør du i Katrine Engbergs krimier.

Herudover er personskildringerne levende og vedkommende. Miljøbeskrivelserne er også levende, måske hjælper det at jeg selv har boet et par år i København. Det gør i hvertfald jeg føler jeg nemt træder ind i handlingen, og har nemt ved at forstille mig hele forløbet.

Katrine Engberg bevæger sig højere og højere op på den danske krimihimmel. Med Glasvinge har Katrine Engberg slået sit navn fast som en af de bedste krimiforfattere i Danmark. Hun er en stjerne der er kommet for at blive. Heldigvis.

En helt igennem dejlig lytteoplevelse. Har du ikke selv lyttet til en af Katrine Engbergs krimier, så skal du unde dig den oplevelse. Jeg elskede hvert et sekund.

Krimihjerte giver Glasvinge af Katrine Engberg 💖💖💖💖💖ud af 6 mulige.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra People's Press

fredag den 8. maj 2020

Fabergés sidste æg af Steffen Groth

Sara Kaufman føler, hun er jaget. Nej, hun ved det. Nogen har dræbt hendes søster, Henriette, i noget politiet kalder et ritualmord. Nu er hun det næste offer på listen.

Er det, fordi hendes familie gemmer på en hemmelighed større end Israel? Eller fordi hendes tipoldefar var mester hos den russiske zars hofjuveler Peter Carl Fabergé? Det ved hun ikke, men morderen gør, og han venter bare på at slå til igen.

Sara har en fornemmelse for at hun er i fare, der er kun få steder hun ikke har den fornemmelse.

Anmeldelse
Fabergés sidste æg er Steffen Groths 2. spændingsroman. Jeg har ikke læst Osamas hævn, men efter at have læst Fabergés sidste æg - så tænker jeg ikke der går længe inden jeg vil give mig i kast med den.

Romanen starter meget makabert op allerede på første side. Herfra var jeg solgt. Jeg slugte den, den stjal en del af min nattesøvn - fordi jeg læste og læste. - men jeg har ikke fortrudt et sekund.

Sara Kaufmans familie er hasidiske jøder, det betyder at de mener  Guds tilstedeværelse er i alle ting. De efter lever 613 regler ,som alle er en del af det gamle testamente. De skal alle overholdes. Derudover er det et meget kønsopdelt samfund.

Sara studerer matematik på universitet. Det er ikke et universitet som vi kender det, men et jødisk universitet.

Den er fantastisk spændende, der er fart over handlingen og du flyver igennem bogen. Handlingen trækker tråde helt tilbage til Moses - og hans kone Miriam. Det er dog primært historien omkring zarens fald og fremad som er omdrejningspunktet.

Det er en roman hvor siderne vender sig selv. Her bliver du inviteret ind i en verden langt de fleste af os ikke har noget kendskab til. Steffen Groth har leveret et gedigent researcharbejde, som medvirker til at historiens miljø- og personbeskrivelsen virker troværdige.

Jeg kan kun opfordre dig til at skynde dig at få fat på bogen - enten på biblioteket, din boghandel eller direkte fra forlaget.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver Fabergés æg af Steffen Groth 💖💖💖💖💖💖ud af 6 mulige.

Romanen er modtaget som anmeldereksemplar fra Byens Forlag

søndag den 3. maj 2020

Nye udgivelser Maj - Juli 2020

Hvis du i disse coruna-tider er ved at løbe tør for læsestof, så er der lys forude.

Herunder kan du se et væld af spændende titler.

Jeg glæder mig særligt meget til den nye fra Julie Hastrup samt bind 3 i serien Venner&Fjender fra Hammer&Hammer.

Hvad glæder du dig til?

Maj 
5. Faber & Pedersen: Satans sommer udgives af Politikens Forlag
6. Pernille Juhl: Helenes krig - sæson 1 - Mofibo Originals udgives af People's Press
7. Mick Herron: Døde løver udgives af Forlaget Olga
11. Helene Flood: Terapeuten udgives af Grønningen 1
13. Hallgrimur Helgasson: Lejemorderens guide til et smukt hjem udgives af L&R
15. Kent Langkjær: Elektrochok udgives af Forfatterskabet.dk
18. Nis Jakob: Missil udgives af Jakobs Press
18. Mona Hawthorn Pedersen: Dødemasken udgives af Mellemgaard
18. Angela Marson: Døde vidner udgives af Jentas
18. Stav Sherez: Skjulte spor udgives af Jentas
19. Louise Penny: Døden i april udgives af Hr. Ferdinand
28. Julie Hastrup: Vildskud udgives Politikens Forlag
29. Mari Jungstedt: Jeg kan se dig udgives af People's Press
29. Amaryllis Fox: Mit liv som undercover udgives af Politikens Forlag

Juni
1. Don Winslow: Nedbrud udgives af HarperCollins Nordic DK
1. Peter Winther-Schmidt: Til rigets bedste udgives af Forlaget Valeta
3. Phoebe Locke: Manden i skyggerne udgives af L&R
3. Hammer & Hammer: Gaden uden navn udgives af HarperCollins Nordic DK
4. Leif Davidsen: Forræderens navn udgives af L&R
11. Colleen Hoover: Mørkt bedrag udgives af  L&R
12. Lisa Holmfjord: Døden er kun et øjeblik udgives af Gyldendal
12. Daniel Cole: Bødlen udgives af Politikens Forlag
12. Daniel Cole: Slutspil udgives af Politikens Forlag
18. Alafair Burke: Måske uskyldig udgives af GAD
23. Celeste Ng: Alt det jeg aldrig fortalte dig udgives af Hr. Ferdinand

Juli
1. Lars Bøgeholt Pedersen: K.O.B.R.A. Hackerne udgives af forlaget Pronto
3. Karen Dionne: Den onde søster udgives af L&R
7. Louise Penny: Mord på Manoir Bellechasse udgives af Hr. Ferdinand

mandag den 27. april 2020

Huset i Chelsea af Lisa jewell

Handling
På sin 25-års fødselsdag får Libby Jones det brev, hun som adoptivbarn har ventet på hele sit liv. Endelig skal hun få at vide, hvor hun kommer fra.

Brevet giver ikke alene svar på, hvem hendes biologiske forældre var. Det fortæller også, at Libby har arvet et gammelt hus i millionklassen i den fashionable London-bydel Chelsea. Men huset gemmer på en mørk hemmelighed. 25 år tidligere blev politiet kaldt ud til et hus. Her fandt de en baby, der lå og kiggede i sin vugge. Og tre sortklædte lig, der havde ligget i køkkenet i flere dage. To af dem var Libbys forældre.

Mysteriet om huset i Chelsea er aldrig blevet opklaret. Hvor forsvandt husets fire andre børn hen? Og hvem var det, der tog sig af den lille Libby i vuggen, i dagene efter forældrenes død?

Libby vil kende hele sandheden om sin familie. Den ligger begravet i huset i Chelsea. 

Anmeldelse
Huset i Chelsea er den trejde psykologiske thriller af Lisa Jewell.

Jeg elsker den måde hun skriver på. Lisa Jewell er virkelig dygtig til at tviste sine historier. Hun skriver let og flydende. Du bliver draget ind i historien - en historie som du har svært ved at slippe. Personerne er levende og du kan nemt se det hele for dig.

Selv om spændingsniveauet ikke er hæsblæsende - så løber det dig alligevel koldt ned af ryggen mange gange. Det var en af de bøger som jeg ikke havde lyst til skulle have en afslutning. Jeg havde bare lyst til at blive inde i bogens univers. Det er ikke noget bedre end den følelse - når nu man elsker psykologiske thrillere. Lisa Jewell er én af de allerbedste til dette samtidig kan hun også det der særlige som engelske krimier har.

Det er absolut et mustread. Så har du læst de andre danske oversættelser - så skynd dig at få fat i denne - den er intet mindre end fantastisk.

Jeg fløj igennem bogen - den ene side vendte den næste - og lige pludselig var der ikke flere sider at vende.

Jeg giver den mine allerbedste anbefalinger - læs den før din nabo.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Huset i Chelsea af Lisa Jewell 💖💖💖💖💖💖ud af 6 mulige.


Krimihjerte har modtaget Huset i Chelsea af Lisa Jewell som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.


lørdag den 25. april 2020

Sekten på Tågeøen af

Handling:
På en tåget og stormomsust ø i den svenske skærgård har en new age-bevægelse slået sig ned på herregården ViaTerra. Den karismatiske leder Franz Oswald samler sine tilhængere under mottoet ”Vi vandrer jordens vej” og budskabet om, at verden er ude af balance og stress og giftstoffer ved at ødelægge menneskeheden.

Sofia Bauman har lige afsluttet sine universitetsstudier og bliver fascineret af Oswalds lære. Hun spiser økologisk, kobler af fra verdens larm og genfinder kontakten med naturen på øen. Hun bliver så tryllebundet, at hun tager imod Oswalds tilbud om et job og om at slå sig ned iblandt dem.

Da sommeren går på hæld, og efterårstågen sænker sig over øen, får Sofia en snigende fornemmelse af at være blevet draget ind i en sekt. Flere og flere forskelle mellem bevægelsens ansigt udadtil og Oswalds hensigter går op for hende.

Pludselig er der sat elektrisk hegn og alarmer op omkring sektens ejendom, og vejen tilbage til et normalt liv viser sig at være forvandlet til et mareridt.

Anmeldelse
Det har været en noget anderledes læseoplevelse. Særligt fordi at forfatteren har skrevet bogen med inspiration fra sin egen tid i Scientology. Forfatteren har selv været i Scientology i 20 år - inden hun brød ud derfra. Mange af beskrivelserne i Sekten på Tågeøen, tager udgangspunkt i forfatterens viden om hvor nemt det er at komme ind i en sekt samt at det er alt andet end nemt at komme ud igen.

Frans Oswald er ikke den person som han udgiver sig for at være - så langt fra. Så hvem er Oswald egentlig?

Det ophold som Sofia starter med at få tilbudt helt gratis - viser sig at være noget helt andet - når man arbejder på stedet.

Det er tydeligt at forfatteren har noget på hjertet. Særligt beskrivelsen af Sofia får hende til at fremstå levende. Sofia kunne faktisk have været de fleste af os.

Det er en bog - hvor man til tider flyver igennem fortællingen. Der er dog også perioder, hvor man sider og tænker sker der ikke snart noget. Der er masser af psykologisk spil i bogen. Det er det som holder den igang.

Hvis du giver den en chance - så er det faktisk en ret lærerig og spændende bog.

Krimihjerte giver Sekten på Tågeøen af Mariette Lindstein 💜💜💜💜ud af 6 mulige.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra Gyldendal.



Sponsoreret indlæg - Rebecka Martinsson og Agatha Christie

Den 27. april 2020 starter C More med at sende sæson 2 af Rebecka Martinsson. I forhold til første sæson er der skiftet ud på en væsentlig post - på skuespiller siden.

Da jeg først havde vænnet mig til den nye skuespiller - så jeg det ene afsnit efter det andet. Jeg har set 4 afsnit inden de blev tilgængelige på C More. Det er svensk krimi når det er allerbedst. Jeg kan varmt anbefale dig at se serien. Du kan roligt begynde at glæde dig.

Du kan se traileren her:


Ny indspilninger af 2 Agatha Christie mysterier.

Uskyld på prøve er jeg ved at se. Jeg kan ikke huske at jeg har set den før. Den er mørk og dyster. Den er spændende og jeg glæder mig til at se de sidste 2 afsnit. Den er rigtig flot lavet og er du først startet skal du selvfølgelig se alle 4 afsnit. Alle afsnittene kan streames på C More den 1. maj 2020.

Du kan se traileren her:

Der er også kommet en ny filmatisering af ABC mordene - den kan du også se på C More 1. maj 2020. Jeg har læst ABC mordene flere gange samt set flere udgaver af filmen. Jeg har endnu ikke set denne. Det glæder jeg mig til at gøre.

Du kan se traileren her:


Rigtig god fornøjelse.

torsdag den 23. april 2020

Vinder af konkurrencen #sammenhverforsig

Så har jeg endelig fundet en vinder af konkurrencen #sammenhverforsig

Vinderen er fundet ved hjælp af random.org

Vinderen blev Anette Løvendal Ehmsen

Når du har sendt dine kontaktoplysninger - sender jeg dem videre til Turbine.

Tillykke og god læselyst

mandag den 13. april 2020

Nu er det tilbage til #sammenhverforsig - Konkurrence

Foto: @Anrita1705, Pixabay
Tirsdag er det igen tid til at være #sammenhverforsig - Så derfor er der endnu en konkurrence.

Denne gang kan du vinde 2 bøger - Peter Mogensens Skyggespillet og Michael Larsens Den der falder.

For at deltage i konkurrencen, skal du gætte hvilket forlag udgiver de 2 forfatteres bøger.

Konkurrencen slutter torsdag kl. 14.

Du kan svare via bloggen, på Krimihjertes FB eller Instagram side. Hvis du svarer via bloggen i en kommentar - så HUSK at jeg skal kunne se dit navn hvis du bruger Anonymeller unknown.

Held og lykke.

Vinterjagt af Nina von Staffeldt

I marts udkom Nina von Staffeldts 4. krimi på forlaget Milik.

Det er længe siden jeg sidst har fået læst en krimi af Nina von Staffeldt. Alt for længe siden, men nu er Vinterjagt slugt.

Den handler om kommunikationskonsulent Sika Haslund og journalist Thormod Gislarsson. De er ikke det mest oplagte makkerpar, måske særligt fordi at Sika har fået en månedlig klumme hos konkurrenten, men at skrive om gamle uopklarede kriminalsager.

Salik er en ung musiker med drømme om stjernestatus. For at tjene penge til en rejse til Danmark arbejder han på en fisketrawler. I hans jagt efter hurtige penge - optager han en video på sin mobil, hvor der sker en lyssky handel med en pakke. Efter et pengeafpresningforsøg ender han som jaget vildt.

Vinterjagt foregår fortrinsvis i Grønland. Den har fantastiske miljøbeskrivelser - som giver den en helt særlig stemning. Krimien foregår i starten af vinteren i Nuuk på Grønland.

Grønland er et forholdsvis isoleret samfund, hvor muligheder for flugt er ret begrænsede. I denne krimi bliver Nuuk udsat for både trafficking, Social dumping, korruption og mafialignende forbrydere.

Det er vanvittig spændende fortælling, som ud over at være en krimi - oser langt væk af kærlighed til Grønland.

Det er en krimi som du flyver igennem. Du er her i udsædvanligt godt selskab, hvor der sker noget hele tiden. Siderne vender nærmest sig selv.

Har du endnu ikke læst nogen af Nina von Staffeldts Grønlands krimier - så er det bare med at komme i gang.

Krimihjerte giver Vinterjagt af Nina von Staffeldt 💝💝💝💝💝ud af 6 mulige.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte har modtaget Vinterjagt af Nina von Staffeldt som anmeldereksemplar fra Forlaget Milik.


søndag den 12. april 2020

Ukendt land af Claus Lohman

Det er et godt stykke tid siden at jeg læste denne. Ihvertfald inden Coruna ligesom overtog dagsordnen i Danmark.

Det er 2 selvstændige krimi i serien om virologen Martin Henderson og arkæologen og freelance journalisten Emma Fitzgerald.

Som i første krimi i serien "Under overfladen" er der tale om en virus som et dykkerpar bliver smittet af og dør af. Det er en sygdom som ellers er udryddet, men som der alligevel ikke er vaccine for. Da det er en virus som er flere århundreder gammel. Så er gode råd dyre. For hvordan får man virusen under kontrol og fremstillet nok vaccine?

Sideløbende følger vi den engelske pige Anne Tanner, som er kommet til Australien sammen med sine forældre. Hendes far er den engelske guvernør i den første engelske straffekoloni i Australien. Da alt håb er ude, reddes Anne af en Aboriginal - som fører hende til Hellige Land.

Så er vi ligesom i gang.

Ukendt land er meget mere end en krimi. Det er en bog hvor du lærer rigtig meget om Australien, som det var for flere århundreder siden. Den stamme af aboriginals som beskrives, fremstår som en realistisk beskrivelse af stammekulturen - et liv i pragt med naturen.

Det er en rigtig spændende historie, begge sidehistorier i bogen. De samles rigtig flot til sidst.

Jeg var vild med Anne Tanner - historien.

For ikke at afsløre for meget - vil jeg ikke fortælle mere om historien.

Jeg blev ført frem i krimien fordi jeg bare ville høre mere og mere om Anne Tanner. Samtidig var jeg også nysgerrig på hvad der skete med Elizabeth.

Kunne du lide Under overfladen - vil du også kunne lide denne.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med forfatteren Claus Lohmans bøger. Så vil jeg varmt anbefale denne.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Ukendt land af Claus Lohman 💖💖💖💖(4 store hjerter) ud af 6 mulige.

Ukendt land er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Superlux

vindere af konkurrencen "I denne Coruna tid"

foto: Marion fra Pixabay
Først vil jeg sige tak til alle jer dejlige mennesker som følger med på Krimihjerte. Ikke mindst tak fordi i deltager i alle de konkurrencer som jeg holder her i foråret.

Jeg har fundet de 2 vindere:
Vinderen af Linda Castillo - Arendse Bach
Vinderen af Anna Grue: Birgith Nesgaard

lige så snart i har sendt mig jeres kontaktoplysninger sender jeg dem videre til forlagene.

Tillykke med bøgerne og rigtig god fornøjelse.

Bøgerne er sponsoreret af forlagene Hr. Ferdinand og L&R

mandag den 6. april 2020

konkurrence i denne Coruna tid


Nu har jeg arbejdet hjemme i rigtig lang tid - og der er ikke udsigt til at det ændrer sig foreløbig. Der er sikker mange af jer er ude for det samme.

Du har derfor mulighed for at vinde en af disse bogpakker:
1 - Linda Castillo: Vanæret
2 - Anna Grue: Mysteriet i Genbrugsen

Du skal bare svare på hvilken du helst vil vinde.

Konkurrencen kører frem til påskelørdag kl.14

Som altid kan du deltage via bloggen, Krimihjertes FB side og Instagramprofil.

Stor tak til L&R og Hr. Ferdinand for at sponsorere bøgerne.

mandag den 30. marts 2020

Vinderen af Hammer&Hammer boggaven

Så er der fundet en vinder.

Vinderen er fundet ved hjælp af Random.org.

Vinderen blev Dorte Damgaard.

Skynd dig at sende dine kontaktoplysninger - så jeg kan sende bogpakken til dig.

Rigtig god læselyst.

onsdag den 25. marts 2020

Konkurrence - øv Krimimessen er aflyst

Var det ikke noget at vinde denne bogpakke?

Ud over de 2 historiske spændingsbøger kan du også vinde en af de nye Krimihjerte kuglepenne og en Krimihjerte flyer - jeg bruger dem som bogmærker.

Men hvilket forlag er det nu som udgiver denne spændende serie? Jeg kan godt afsløre at det ikke er Gyldendal.

Konkurrencen kører frem til og med fredag den 27. marts 2020.



Du kan deltage både via bloggen, Krimihjertes FB og Instagram.

Husk at hvis du svarer som unknown eller Anonym - så husk at skrive dit navn i beskeden.

Rigtig god fornøjelse.

Bøgerne er sponsoreret af forlaget.

søndag den 22. marts 2020

Ind i den hvide nat af Jakob Melander

Handling
Da det maltrakterede lig af en dansk malkeko driver i land på Gilleleje Strand, kommer politiassistent Lars Winkler på sporet af en sag om indsmugling af store mængder af et LSD-lignende stof.

Under en anholdelse af to klatretyve på Hotel Continental på Nørrebrogade i København, stjæler Nanna Christoffersen fra indbrudsafdelingen hos Bellahøj Politi en statue af Hindu-guden Kali. Men både kriminelle bagmænd og efterretningstjenesten vil gøre hvad som helst for at få fat på statuen, og snart er Nanna jaget vildt.

Trods politiets efterforskning når stofferne ud på gaden, og fire personer bliver indlagt med svære psykoser efter at have indtaget stoffet. Og da de to indbrudstyve bliver brændt levende på genbrugsstationen under Bispeengbuen med rester af det samme LSD-lignende stof i kroppen, må Lars indse, at de to sager hænger sammen.

Nanna Christoffersen søger tilflugt i ekskæresten Malenes bordel, mens hun prøver at forlige sig med sin søns kommende svigerforældre, der bestemt ikke er hendes kop te. Og til et sommerbryllup i det idylliske Nordsjælland med udsigt til Øresund og sommernattens smil må de alle indse, at både døden og kærligheden kun er et kys herfra. I Ind i den hvide nat står Lars Winkler overfor en gammel modstander i sin hidtil mest komplicerede sag med rødder i ulovlige medicinske eksperimenter under Den kolde krig. 

Hvad der før havde været en lettere kuriøs sag om en ko på syre, var nu en fuldt udfoldet efterforskning af et særdeles modbydeligt dobbeltdrab med forbindelse til omfattende narkotikasmugling.

Anmeldelse
Ind i den hvide nat - er bind 7 med politiassistent Lars Winkler.

Ind i den hvide nat - er én af Jakob Melanders absolut bedste krimier.

I denne krimi er jeg ret fascineret af Nanna. Nok er hun korrupt, men alle hende handlinger har en pris - en ret høj pris endda. Det er aldrig en god ide at lave aftaler med kriminelle - og da slet ikke nå man ikke kan overholde aftalerne - det bliver ret skræmmende. Så sker der virkelige uhyggelige ting, ikke at det ikke er noget man forventer - men alligevel.

Lars Winkler har sit at slås med  - i stedet for at blive på behandlingshjemmet, beslutter han sig for at arbejde sig ud af sit problem. Han gør også noget andet, for ikke at friste sige selv. Der vandt han lige en stjerne eller to. Der viste han lige rygrad - endelig.

Jakob Melander og hans Lars Winkler serie har vist at være et stjerneskud på den danske krimihimmel, som bare funkler klarere og klarere. Egentlig er det helt forkert at kalde det et stjerneskud - for de fader ud - men Jakob Melander er tilbage stærkere end nogensinde.

Jeg synes det er den bedste i serien.

Krimihjerte giver Ind i den hvide nat af Jakob Melander 💖💖💖💖💖ud af 6 mulige.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra People's Press.





lørdag den 21. marts 2020

Vinder af Carin Gerhardsens nye bog

Så har jeg fundet en vinder.

Vinderen er fundet ved hjælp af Random.org

Den heldige vinder blev Annette Deleuran.

Annette, du skal ud over din mail og øvrige kontaktoplysninger - også tage stilling til om du ønsker bogen som ebog/papirbog. Vælger du ebog- så er der vist ret hurtig levering, vælger du papirudgaven er leveringstidspunktet ukendt.

Det skyldes selvfølgelig Coruna-virussen.

Senere i weekenden kommer der en ny konkurrence.

Rigtig god weekend alle sammen.

søndag den 15. marts 2020

Åndemaneren - Blodengel sæson 2 af Lotte Petri

Handling
Statsobducent Hack Grandahl er blevet kaldt til Grønland af politimesteren i Nuuk for at foretage en retsmedicinsk undersøgelse af et ungt par. Politiet har arbejdet med en teori om et udvidet selvmord. Men hvorfor er kvindens baghoved smadret fuldstændigt? Og hvorfor havde manden ikke bare skudt sig selv, når der var en riffel lige ved hånden? Og hvad var motivet, når parret netop stod og skulle giftes og var dybt forelskede?

Politiledelsen i Nuuk beslutter at tilkalde ekspertise udefra og får drabsefterforskeren Sofie Engell til Grønland for at undersøge sagen. Det viser sig snart, at der er tale om et blodigt dobbeltdrab. Da Sofie begynder at undersøge en række uopklarede sager, opdager hun et mønster på gerningsstederne.
En dukke lavet af ligdele bliver efterladt som varsel forud for drabene. Da endnu en dukke bliver fundet, venter befolkningen i Nuuk rædselsslagent på, at det næste drab bliver begået.

Jagten sætter ind på en nådesløs seriemorder.

Anmeldelse
Åndemaneren er sæson 2 i Lotte Petri's Mofibo Originals serie Blodengel. Hvis du har haft et Mofibo abonnement har du kunnet læse krimien online som ebog eller lydbog. Papirudgaven af Åndemaneren blev udgivet af People's Press den 6. marts 2020.

Sofie Engell må denne gang til Grønland. Her kommer du med på en rejse både gennem et smukt Grønland og et mere mørkt Grønland. Det er i sig selv fascinerende.

Med Grønland som udgangspunkt er der rige muligheder for at skrive en mørk krimi. For hvad er det egentlig for en kultur som der er i Grønland? Hvis man ikke har været i Grønland før, så er der en unik mulighed for at blive klogere på Grønlands natur og kultur - gennem Åndemaneren.

Der tegnes bestemt ikke noget rosenrødt billed af hverken Grønland eller Danmark (for den sags skyld).

Til gengæld er jeg sikker på at krimien nok skal få det til at løbe dig koldt ned af ryggen, hjertet begynder at slå hurtigere og du får både åndenød og nedbidte negle.

Så er du advaret.

Det er nok rigtig gode miljøbeskrivelser og personskildringer som Lotte Petri har med i krimien.

Det er en meget spændende og mørk krimi.

Den får de varmeste anbefalinger med herfra.

Krimihjerte give Åndemaneren af Lotte Petri 💖💖💖💖ud af 6 mulige

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte har læst krimien som ebog i sommeren 2019 på Mofibo.


fredag den 13. marts 2020

Vil du vinde den nye bog fra Carin Gerhardsen?

Som lovet er dette den næste bog som du kan vinde her på Krimihjerte.

Måske har du allerede læst Carin Gerhardsens Hammersby- krimiserie. Ellers har du mange mange gode læseoplevelser til gode.

Som de foregående uger, er spørgsmålet hvilket forlag som udgiver "Det der ligger gemt i sneen" af Carin Gerhardsen?

Skriv svaret via bloggen, på Krimihjertes FB eller instagram side - senest den 19. marts 2020.

Er du på FB og/eller instagram vil jeg da blive glad hvis du vil følge eller synes godt. På FB mangler der kun få - inden Krimihjerte når op på 700. Hvilket udløser en ny lækker konkurrence.

Rigtig god fornøjelse.

Husk at passe godt på hinanden i denne Coruna-tid.

Vinderen af konkurrence #2 før Krimimessen

Så er vinderen fundet.

Jeg har brugt Random.org til at finde vinderen.

Ta da - det blev Susanne Birkegaard.

Næste konkurrence kommer lidt senere på dagen.

Pas nu godt på dig og dine - i disse Coruna tider.

fredag den 6. marts 2020

Konkurrence #2 - før krimimessen

Nu er der jo desværre risiko for at der er mere end almindeligt lang tid til en Krimimesse i Fængslet i Horsens.

Men fortvivl ikke.

Du kan lige nu vinde den helt nye krimi fra Arne Dahl - Friheden. Som er bind 4 - Arne Dahls nyeste krimiserie.

Det eneste du skal svare på er - Hvilket forlag udgiver Arne Dahls krimier i DK?

Husk at hvis du svarer i en kommentar på bloggen (som anonym eller unknown) så skal du også lige skrive dit navn.

Du skal skrive dit svar enten på Krimihjertes FB/instagram side eller igennem bloggen som en kommentar eller en besked. Krimihjerte skal have dit svar senest den 11. marts 2020 kl. 17.

Rigtig god fornøjelse.

Næste lækre boggave er den helt nye thriller af svenske Carin Gerhardsen

Vinderen af Varmer op til Krimimessen

Vinderen af fundet ved hjælp af Random.org.

Vinderen blev Maibrit Linnet Jacobsen

Jo hurtigere du sender dine kontaktoplysninger - jo hurtigere kan jeg give dem til GADs Forlag.

Stort tillykke.

mandag den 2. marts 2020

Varmer op til Krimimessen, med lækre konkurrencer

I denne uge har du muligheden for at vinde denne thriller:

Cara Hunters Familiens synder.

For at være med i konkurrencen, skal du svare på hvilken dansk forlag der har udgivet Care Hunters thriller.

Du kan svare på Krimihjertes FB side, Instagram side eller via bloggen som en besked eller en kommentar.

Du skal svare senest torsdag den 5. marts 2020 kl. 17, for at deltage i konkurrencen.

Jo hurtigere vinderen sender kontakt oplysningerne - jo jo hurtigere kan du modtage præmien.

Du kan allerede nu også glæde dig til næste uges konkurrence hvor du kan vinde Friheden af Arne Dahl.

Held og lykke.