mandag den 1. juni 2020

Kongetro af Tobias Bukkehave

Handling
Han blev svigtet af sit land og af sin far.
Han svor ikke at se sig tilbage.
Nu har Danmark brug for ham.

For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.

Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.

Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.

Anmeldelse
Kan du lide en spændingsroman med masser af fart over feltet, så vil Kongetro af Tobias Bukkehave være noget for dig.

Kongetro er Tobias Bukkehaves debutroman. En rigtig god én af slagsen.

Der er nogle rigtig gode personskildringer, hvor personer ikke bare er beskrevet som troværdige, men også med dybde. Tom har ikke mange illusioner om hans far, men er der sider af Toms fra (Richard) som Tom ikke kender?

Tom påtager sig opgaven, på trods af sin far og alene på grund af vennens død. 

Handlingen tager hurtigt fart. De personer som man troede at man kunne stole på, spiller måske efter helt andre regler nu. Netop det er et vigtigt omdrejningspunkt.

Hvad var det som den iranske programmør havde gang, som sætter så mange mennesker liv på spil? Det er mere end almindelig farligt at have kendskab programmørens algoritmer.

Det er en interessant og egentlig også ret skræmmende handling, ikke mindst fordi noget af måske kommer lidt rigelig tæt på "den virkelige verden".

Så trænger du til en rigtig spændende spændingsroman, så synes jeg du skal give dig i kast med denne.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Kongetro af Tobias Bukkehave 💜💜💜💜💜ud af 6 mulige.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar